Medicinsamtaler på Sæby Apotek…

Medicinsamtaler på Sæby Apotek…

25. november 2018 - kl. 1:14 - af

Medicinsamtaler skal sikre, at borgerne får taget deres medicin.

Alt for mange med kroniske sygdomme har problemer med at tage deres medicin rigtigt og får derfor ikke det optimale ud af medicinen.

Medicinsamtaler er til dig, som:
• inden for de seneste 6 måneder har fået en ny diagnose på en kronisk sygdom og får medicin herfor
eller
• har fået ordineret medicin i mindst 12 måneder for en kronisk sygdom og har problemer med at få taget medicinen.

”Vi har fokus på, at medicinen tages på den rigtige måde og på de rigtige tidspunkter. Medicinsamtalen er en kort samtale, som handler om at få skabt nogle gode vaner, så hverdagen kan hænge sammen,” siger Apoteker Preben Smed Jeppesen fra Sæby Apotek.

Samtalen er delt op i to. Første del af samtalen foregår på apoteket og anden del kan foregå på apoteket eller over telefonen. De to samtaler tager samlet omkring 20 minutter.

Samtalen på apoteket foregår i rolige og diskrete omgivelser.

Medicinsamtaler er gratis og er et tilbud på alle danske apoteker.

”Vi kan gøre meget med vores daglige rådgivning i skranken, men når det handler om medicin til en kronisk sygdom, er det rart med lidt ekstra ro og lidt ekstra tid. Vi håber, at mange vil tage imod tilbuddet,” Apoteker Preben Smed Jeppesen.

Hvis du er interesseret i en Medicinsamtale, kan du spørge på apoteket.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Medicinsamtaler på Sæby Apotek...' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger