Ønsker nedrivning af ejendom midt i Dybvad

Arkivfoto

Ønsker nedrivning af ejendom midt i Dybvad

22. november 2018 - kl. 0:43 - af

Frederikshavn Kommune har fra Frederikshavn Boligforening modtaget en ansøgning om tilladelse til nedrivning af en bevaringsværdig bygning, beliggende Aalborgvej 431A på hjørnet ved Winkelsgade midt i Dybvad.

Bygningen er i Frederikshavn Kommunes SAVE-registrering vurderet med en bevaringsmæssig værdi på 4.

Boligforeningen anfører i ansøgningen, at man i en årrække har forsøgt at gennemføre en renovering. Det har vist sig, at det bygningsmæssige og det økonomiske grundlag ikke er muligt.

Bygningens fundament består af teglsten, som med den stigende grundvandsstand er opfugtet og har meget ringe bæreevne. En renovering forudsætter derfor en ny sokkel eller lignende stabilisering, som ikke kan udføres økonomisk forsvarligt.

Der er desuden omfattende angreb af skimmelsvamp i bygningen. Det gælder ikke blot overflader og skillevægge, men også etageadskillelser, ydermure, tagrum og især kælder, hvor der er opstigende grundvand, hvorved der ofte er vand i kælderen.

Boligforeningen frygter, at bygningen – selv efter en omfattende renovering – ikke bliver velegnet til beboelse. Der er fare for dårligt indeklima, fortsat skimmelsvamp m.v.

Link til mere om ansøgningen samt skitse over området:
https://frederikshavn.dk/politik/hoeringer-og-afgoerelser/aktuelle-hoeringer-og-afgoerelser/aktuelle-hoeringer-og-afgoerelser/nedrivning-af-bevaringsvaerdig-bygning-aalborgvej-431a-9352-dybvad/

Tekst: Per Rye

 

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Ønsker nedrivning af ejendom midt i Dybvad' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2025 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger