
Juletræstænding tog uventet drejning
18. november 2018 - kl. 16:50 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Dagens juletræstænding i Sæby, blev ikke helt som traditionen foreskriver. En bygningsbrand i Rimmensgade i Frederikshavn, sendte stigen, der ellers var på vej til Sæby, for at bistå julemanden med at få tændt byens træer, retur for at assistere kollegaerne.
Noget er trods alt vigtigere end julemanden, selv om det ikke er meget, men det blev dog alligevel jul i Sæby, for med bare 10 min. forsinkelse, var stigen fra Frederikshavn på plads på Torvet, og julemanden kunne tænde det store træ på Torvet og i resten af byen, kl. 16.10, lidt senere end annonceret, men selv stiger og julemænd kan blive forsinket.
Der var også, som lovet, slikposer til alle børnene, mens tonerne fra nisseorkesteret gav genlyd i byens gader.
Så julen kom alligevel til Sæby.
- Foto: SaebyAvis.dk
- Foto: SaebyAvis.dk
- Foto: SaebyAvis.dk
- Foto: SaebyAvis.dk
- Foto: SaebyAvis.dk
- Foto: SaebyAvis.dk
- Foto: SaebyAvis.dk
- Foto: SaebyAvis.dk
- Foto: SaebyAvis.dk
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Juletræstænding tog uventet drejning' til en bekendt