Beierholm får topplacering i medarbejdertilfredshed

Arkivfoto.

Beierholm får topplacering i medarbejdertilfredshed

18. november 2018 - kl. 12:36 - af

Rådgivnings- og analysevirksomheden Great Place To Work® kårer hvert år Danmarks bedste arbejdspladser målt på arbejdsglæde og trivsel blandt medarbejderne. Tirsdag aften blev det offentliggjort, at Beierholm kan smykke sig med titlen tredjebedste arbejdsplads i kategorien virksomheder over 500 ansatte.

Som nævnt er Beierholm den eneste virksomhed i kategorien, som konstant har holdt sig i top-tre over de seneste 6 år. HR chef Anders Thorup siger: “Vi deltager ikke alene i Great Place To Work® for at få flotte placeringer. Vi deltager primært for at have et internt fokus på medarbejdertrivslen baseret på et faktuelt grundlag, og det er netop det vedholdende arbejde, der gør, at vi kan holde et stabilt topniveau.”

Ifølge adm. dir. Kenneth Jensen er det afgørende for en vækstvirksomhed som Beierholm at prioritere dette arbejde særdeles højt, fordi trivsel og vækst hænger uløseligt sammen:

“Vi er stolte af for 6. år i træk at få tildelt en podieplacering i Great Place To Work’s® trivsels-undersøgelse, især set i lyset af, at Beierholm i samme 6-års periode er fordoblet i både omsætning, antal medarbejdere og antal afdelinger. Det er en præstation i sig selv at fastholde en høj medarbejdertilfredshed, samtidig med at man byder velkommen til mange nye kolleger”.

I det senest offentliggjorte årsregnskab er Beierholms omsætning vokset med ca. 10% til 888 millioner kroner, og der er i dag ca. 1.200 medarbejdere fordelt på 29 kontorer rundt om i hele landet.

Beierholms vækst er resultatet af den konsolidering, der pågår i revisionsbranchen i disse år. Øgede krav til digitalisering, kompleks lovgivning og kundernes efterspørgsel efter specialkompetencer gør, at det er attraktivt for mindre revisionsvirksomheder at blive en del af Beierholm.

“De virksomheder, som vælger at gå sammen med os, får frihed og rum til selv at drive deres forretning med stor grad af selvstændighed, men med adgang til stærke specialistfunktioner og værktøjer inden for blandt andet skat, IT og digitalisering.

Samtidig giver vi den enkelte medarbejder de bedste rammer til at udvikle sig og skabe resultater i et stærkt fællesskab.Det er en model, der er attraktiv for rigtig mange mindre revisionsvirksomheder”, siger Kenneth Jensen.

Kort om Beierholm

  • Beierholm er et revisionspartnerselskab ejet af 103 revisorer.
  • Det er Danmarks femtestørste rådgivnings- og revisionsvirksomhed målt på omsætning og beskæftiger cirka 1.200 medarbejdere fordelt på 29 kontorer i hele Danmark.
  • Ved seneste regnskab (30/4 2018) var omsætningen på 888 mio. kroner mod 806 mio. kroner året før, svarende til en vækst på 10,2 procent.
  • Beierholm har en målrettet strategi om vækst via opkøb sideløbende med organisk vækst. Senest er fire revisionskontorer opkøbt pr. 1. august i år og fusioneret ind i Beierholm.
  • De seneste seks år har Beierholm ligget i top-3 hos Great Place To Work®, når det gælder medarbejdertilfredshed og trivsel – 2 førstepladser, 2 andenpladser og 2 tredjepladser.
  • Ifølge Aalund Business Research har Beierholm gennem en årrække opnået topplace-ringer ifm. kundetilfredshedsmålinger.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Beierholm får topplacering i medarbejdertilfredshed' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER