
International lungedag i Sæby Sundhedscenter
17. november 2018 - kl. 10:14 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Sæby Sundhedscenter inviteret til lungedag, hvor du har mulighed for at få målt din lungefunktion, snakke lungemedicin med Apoteket og rygestop med rygestoprådgiver i tidrummet kl. 9.30 til kl. 15.00.
Alt for mange danskere går rundt og mister pusten, og slår det måske hen med dårlig form eller alder. Men åndenød, hoste, pibende vejrtrækning i mere end 2 måneder kan være tegn på en kronisk lungesygdom.
Derfor afholder Lungeforeningen International Lungedag onsdag den 21/11-18 og det markeres flere steder rundt om i landet på sygehuse og hospitaler, hos praktiserende læger, på apoteker og flere andre steder.
I Frederikshavn Kommune markeres lungedagen ved, at de 3 sundhedscentre i henholdsvis Skagen, Frederikshavn og Sæby tilbyder gratis lungefunktionsmåling og en snak om lunger, luft og rygning. ”For mange starter det måske med, at man føler sig lidt forpustet, og med tiden mangler man luft til mere og mere. Jo hurtigere man opdager en lungesygdom, jo hurtigere kan man bremse sygdommens udvikling med medicin, træning og rygestop”, udtaler lungesygeplejerske Lotte Noer Christensen fra Sundhedscenter Sæby, der ligesom hendes kollegaer i Skagen og Frederikshavn håber, at rigtig mange kigger forbi sundhedscentret på lungedagen.
Se mere om arrangementet på www.lungeforeningen.dk/lungedag
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.




Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'International lungedag i Sæby Sundhedscenter' til en bekendt