En lykketræf af byrådet kan forholde sig til Vindmøller

En lykketræf af byrådet kan forholde sig til Vindmøller

8. november 2018 - kl. 8:57 - af

Redaktionen har modtaget dette indlæg fra Anders Broholm, Gruppeformand (V), økonomiudvalgsmedlem.

Kommunen har nu indkaldt til borgermøde om opstillingen af 6 stk. 300 meter høje vindmøller blot 4,5 km ud for Frederikshavn. Det er rigtig godt, at der nu bliver offentlighed omkring projektet. Byrådet har en indsigelsesret i forhold til opstillingen af møllerne, men da energistyrelsen allerede i februar henvendte sig med en høringsfrist, der udløb 8. marts, blev byrådet og økonomiudvalget aldrig orienteret eller fik sagen fremlagt til beslutning.

At byrådet og borgerne i Frederikshavn kommune får mulighed for at forholde sig til sagen skyldes udelukkende, at Energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) helt ekstraordinært henvendte sig igen til byrådet i oktober for at give en ekstra chance for at forholde sig til sagen. Først her blev økonomiudvalget orienteret. Men heller ikke her fik vi i økonomiudvalget oplyst, at energistyrelsen havde afviklet en høringsrunde i februar/marts. Det kom først for en dag, da jeg, som en anden Sherlock Holmes, via kommunens åbne postlister gravede brevet og høringsmaterialet frem.

Jeg jagter ikke medarbejdere, der måtte have begået en menneskelig fejl. Det kan ske. Men det er borgmesteren, der er øverste ansvarlige i kommunen og hendes pligt at sikre, at byrådet får et fyldestgørende beslutningsgrundlag. Dette er sådan set en grundforudsætning i vores demokrati.

I denne aktuelle situation er det faktisk så alvorligt, at havde ministeren ikke været vågen og givet os en ekstra chance, så ville Frederikshavn Kommune uden videre have ”tiet og samtykket” uden at vi i byrådet var blevet orienteret. Det er selvfølgelig helt uacceptabelt og vi må kræve at borgmesteren fremadrettet sikrer, at byrådet får fyldestgørende beslutningsgrundlag og at sagerne naturligvis lægges frem til politisk beslutning. Det har vi talt om, og det regner jeg med sker fremadrettet.

Nu ser jeg frem til at høre borgernes holdning til møllerne og derefter får byrådet heldigvis mulighed for at vende tomlen op eller ned! Den mulighed skylder vi ministeren en stor tak for!

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'En lykketræf af byrådet kan forholde sig til Vindmøller' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger