
“Mostens dag” hos Vendsyssel Fodboldgolf
21. oktober 2018 - kl. 0:48 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Børn og forældre fik muligheden for at smage efterårets æbler presset til most hos Vendsyssel Fodboldgolf, der havde inviteret til “Mostens dag” her i efterårsferien.
– Jeg har aldrig tænkt på, at rigtig friskpresset most jo er fyldt med så meget mere smag, end det juice vi køber i butikkerne, lød det fra Lone, mor til Valdemar og Martine, der med stor iver tog del i mostproduktionen. De to børn havde et par spandfulde æbler med hjemme fra deres egen have.
Mogens Brag, der driver Vendsyssel Fodboldgolf havde rigeligt med æbler som backup plan:
– Vi kom i tanke om, at det måske ikke er alle der lige har et træ derhjemme eller forestiller sig hvor lidt æbler, der faktisk skal til for at lave en dunk med most, fortæller Mogens – der havde været forbi en nærliggende gård efter en større forsyning æbler, så gæster på fodboldgolfbanen havde en mulighed for at få en dunkfuld friskpresset most med hjem.
– Det var så herligt at se børnenes begejstring for at lave most og samtidig opleve hvordan forskellige sorter æbler smager i friskpresset form lyder det fra Anne Kirstine Christiansen, der sammen med hendes mand, Carl Aage havde fået idéen til “Mostens dag” hos deres søn og svigerdatter, Karoline og Mogens Brag.
– Vi kommer igen næste år! udbryder Anne Kirstine begejstret.
Filmklip fra “Mostens dag”:
https://youtu.be/
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.




Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af '“Mostens dag” hos Vendsyssel Fodboldgolf' til en bekendt