Flere planer om byggeri på Sæby Havn

Flere planer om byggeri på Sæby Havn

19. oktober 2018 - kl. 6:27 - af

Frederikshavn Boligforening har klargjort et byggeprojekt på Sæby Havn på et areal ved Sdr. Ringvej 21 til 23 (nær Svane Køkkenets lokaler). Der tænkes med tiden opført 22 almene boliger 2-4 private boliger.

Sammen med nabogrunden Gasværksvej 38 til Sdr. Ringvej 19 er der her en unik mulighed for i etaper at skabe en sammenhængende, ensarter bydel med op til 75 boliger.

Boligerne bliver særdeles attraktive og er et godt supplement til de private boliger på hjørnet af Gasværksvej og Sdr. Ringvej og på den modsatte side af Sdr. Ringvej. Det giver samtidig en flot indkørsel / ankomst til havnen.

Boligerne opføres i max. 11 m højde i 2-3 etager – evt. med 2-4 boliger som 4. etage midt i bebyggelse´n og med højst 2 etager mod Sdr. Ringvej. Dette giver variation i bebyggelsen samt gode lyse udearealer og gennemsyn i bebyggelsen, der skal fremtræde åben med interne stier, torve og andre rekreative områder.

De almene boliger opføres i god kvalitet, der begrænser kommende driftsudgifter, som sammen med en meget høj energiklasse (mindst 2020) sikrer lav samlet boligudgift og giver bedst muligt indeklima.

Tidssvarende og lyse boliger
Boligerne bliver tidssvarende, lyse boliger med altan eller terrasse, der sammen med de rekreative områder giver gode sociale muligheder.

Bebyggelsen vil ændre et erhvervsområde til et boligområde, som med sit moderne udtryk harmonerer med det kommende byggeri på hjørnet af Gasværksvej og Sdr. Ringvej. Der skabes variation i forhold til parcelhuse, ældrecenter og den gamle bydel nord for bebyggelsen, ligesom det vil bidrage til et positivt indtryk af havnen ved ankomst ad Sdr. Ringvej.

Målgruppen og den kommende beboersammensætning for de 22 boliger forventes at blive 17 lokale seniorer og enlige eller par uden børn, ca. 35 beboere inkl. børnefamilier.

Boligforeningens ansøgning om tilsagn til disse 22 boliger indeholder boliger i flere størrelser med hensyn til rum og kvadratmeter, men ingen over 104 m2.

Link til beskrivelse af planerne:
https://frederikshavn.dk/umbraco/Surface/LocalEsdhPdfSurface/GetAgendaPdf?commId=%C3%98konomiudvalget%202018-2021&date=24-10-2018%2015.30%20-%2018.30&fileName=Dagsorden%20samlet%20-%20%C3%85ben.pdf

fra side 248 og fremefter

Tekst: Per Rye

 

 

 

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Flere planer om byggeri på Sæby Havn' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2025 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger