49 friske børn, unge og ældre indsamlede 33.000 kr

49 friske børn, unge og ældre indsamlede 33.000 kr

10. oktober 2018 - kl. 8:44 - af

Røde Kors, Sæby samlede 33.385,50 kr. ind, ved søndagens Røde Kors indsamling. I forhold til sidste års indsamling er dette et lidt dårligere resultat på ca. 4.400 kr.

På landsplan blev der samlet 16 mio. – 2 mio. mindre end 2017. Det kan skyldes, at rigtig mange organisationer samler ind i løbet af året.

49 friske børn, unge og ældre nød det gode vejr og besøgte husstande i Sæby og oplandsbyer.

Der kunne hentes indsamlingsbøsser både lørdag og søndag. Begge dage med tilbud om rundstykker og kaffe.  Desuden underholdt Disharmonisterne i butikken lørdag formiddag og sørgede for en rigtig god stemning i Røde Kors huset.

Nogle af ruterne i Sæby og oplandsbyerne blev ikke dækket, som det kunne ønskes pga. manglende indsamlere. Men de, der deltog løb stærk og nåede det fine resultat:

Østervrå: 2.061 kr., Voerså: 1.452 kr., Hørby: 966 kr., Syvsten: 1.083 kr.; Lyngså: 1.028 kr.

Sæby: 23. 220 kr.  – alle tal + Mobilpay.

En stor tak til sponsorerne: Meny Sæby, Bageren i Hørby, SuperBrugsen, Sæby og Disharmonisterne, og tak til alle, der var med til at nå det pæne resultat.

Vindere af lodtrækning blandt indsamlerne kan ses ved opslag på Facebook, hjemmesiden eller i Røde Kors butikken, Krystalgade 3, Sæby onsdag d. 10. okt.

 

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af '49 friske børn, unge og ældre indsamlede 33.000 kr' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2025 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger