Tiltrængt energirenovering af Sæby Fritidscenter

Tiltrængt energirenovering af Sæby Fritidscenter

5. oktober 2018 - kl. 8:24 - af

Til det seneste byrådsmøde forelå en anmodning fra Sæby Fritidscenter og Hostel om en kommunegaranti til energirenovering af eksisterende haller i centret. Der søges om en garanti på 6.4 mio. kr.

I henhold til reglerne om kommunal låntagning kan der ydes kommunegaranti for byggekredit og efterfølgende lån i KommuneKredit på op til 6,4 mio. kr. til nævnte formål. Dette blev godkendt af Byrådet.

Firmaet Sweco har udarbejdet en rateplan for energirenovering. Rapporten tager udgangspunkt i de tekniske installationer for Sæby Fritidscenter, registeret under besigtigelsen.

Varme- og ventilationsanlægget vurderes til mindre god/dårlig. Det foreslås, at der ved den forestående ny-/ombygning bør etableres et samlet CTS-anlæg for den eksisterende bygningsmasse. Ved udskiftning af ventilatorer i ventilationsanlægget vil det være muligt at nedbringe elforbruget med op til 70 %. Kombinationen vil mindske driftstimerne for ventilationsanlægget samt elforbruget, og varmen vil fremover ske via effektive strålevarmepaneler i loftet af Hal A.

Teknisk bygningsgennemgang
Desuden er udarbejdet en rapport om den tekniske bygningsgennemgang. Denne har til formål at belyse, hvilken stand bygningerne er i, samt hvad man skal regne med at investere for at kunne opretholde bygningerne i en acceptabel vedligeholdelsesmæssig stand.

Gennemgangen er alene en visuel gennemgang af bygningerne, hvor der til besigtigelsen ud- og indvendigt ikke er benyttet lift. Tagkonstruktioner er besigtiget fra jorden og diverse adgangsveje i bygningerne. Besigtigelsen er baseret på stikprøvekontrol af konstruktionerne.

Af konklusionen fremgår det, at bygningerne generelt fremstår i dårlig stand, særligt bygning 1 hvor facaden mod vest og syd trænger til et løft vedligeholdsmæssigt. Særligt vinduerne fra baderum er utætte. Generelt bør tage på bygning 1,2 og 4 udskiftes inden for den nærmeste fremtid, da eternittagene smuldrer, og de flade tage har ikke fald mod afløb. Derudover bør elastiske fuger og mørtelfuger gennemgås omkring vinduer og døre på alle bygningerne samt diverse tætningsfuger ved afslutning af tagpap mod ydervæg eller murkrone.

Rapporten peger ligeledes på, at fuger i baderum i alle bygningerne bør efterses, særligt i bygning 1 og 2. Udvendigt terræn ved bygning 6 ved Hal B bør reguleres, så jord ikke står mod ydervæggen af hallen. Det anbefales at der mindst er 15 cm fri sokkel under ydervægge.

Rentabelt at efterisolere flade tage
Energimæssigt vil det være rentabelt at efterisolere de flade tage opført under bygning 1 samt taget på hal A, hvis tagkonstruktionerne skal renoveres. Udskiftning af ældre utætte trævinduer og facadepartier på bygning 1 vil også blive rentabelt i forhold med en renovering.

Indgangsparti af glas med trappe til 1.sal ved bygning 1 (Hal A, gymnastiksal, omklædning og indgangsparti) peges der på mange små svindrevner og løst sokkelpuds. Revnerne er meget almindelige og bør kun udbedres ved en berapning/pudsning, hvis skaderne udvikler sig. Løst sokkelpuds bør repareres da frostsprængninger kan forekomme og forværre skaden.

Om ydervæggene nævnes, at mørtelfuger i murede facader og gavle vurderes at være i dårlig stand, særligt på gavl mod syd ved indgangspartiet. Murværk fra baderum er med store områder af porøse mørtelfuger. Enkelte steder er teglsten revnet eller sprængte på gavl mod syd. Eftersom murværket er udført i hulsten bør revnede og sprængte teglsten udskiftes snarest for at undgå frostsprængninger og fugtproblemer i ydervægge.

Tagpap bør udskiftes
Tagpap på bygningerne mod øst og vest for hal A er med mange lunker, og tagvand har mange steder ikke fald mod tagafløb. Det vurderes, at tagpap på begge paptage bør udskiftes inden for en 5-årig periode.

Taget på hal A er oprindeligt opført med bølgeeternit. Det antages, at eternittaget efterfølgende er blevet dækket af et decra-tag. Det vurderes, at tagkonstruktionen bør undersøges nærmere, da det er oplyst at den bevæger sig ved hård blæst. Det vurderes, at pladerne bør udskiftes i løbet af en 5-årig periode. I forbindelse med planlægning af udskiftningen bør den underliggende konstruktion undersøges nærmere for evt. nødvendig udskiftning.

Balustrene, der holder rækværket på altanerne, er mange steder i dårlig stand og bør udskiftes. Endvidere er der tegn på, at enkelte monteringsskruer er gennemtæret. Altanpladen bør derfor ikke benyttes, inden en renovering er udført.

Link til den samlede minutiøse beskrivelse af rateplanen og teknisk bygningsgennemgang amt beregning af økonomi for en renovering:
https://frederikshavn.dk/umbraco/Surface/LocalEsdhPdfSurface/GetAgendaPdf?commId=Frederikshavn%20Byr%C3%A5d%202018-2021&date=03-10-2018%2019.00%20-%2021.00&fileName=Referat%20samlet%20-%20%C3%85ben.pdf

og scroll til siderne 375-431.

Tekst: Per Rye

 

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Tiltrængt energirenovering af Sæby Fritidscenter' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2025 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger