
Dele af den gamle biograf i Sæby bliver til klinik
3. oktober 2018 - kl. 14:18 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Der er sikkert nogen, der indenfor den seneste tid har taget turen op gennem en af Sæby’s eneste tilbageværende brostensgader, Pindborggade.
Alt ånder her fred og ro på denne årstid. Lanternens gårdhave er ryddet, og der er ikke meget her, der indikere, at der her har været fest og farve hver lørdag sommeren over.
En ting mange nok ikke tænker over er, at den bygning, der er med til at danne rammen om Lanternens gård, indeholder den gamle biograf i Sæby. Her har der udover biograf, i nyere tid været diskotek og natklub af flere omgange og med forskellige navne, men den tid er ovre, og lokalerne har stået urørte hen siden 2012.
Det bliver der nu lavet om på. I det tidligere indgangsparti, der dannede ramme om indgang og garderobe til diskoteket og med adgang fra Lanternens Gård, åbner Dorthe Rene Terapi & Behandling indenfor kort tid en klinik, med Psykoterapi, Individuel & parterapi, Coaching, Kranio-sakral-terapi, massage og meget mere – spændende nyt tiltag i Sæby midtby.
Dorthe er bosiddende i Aalborg. Hun har en bachelor i sygepleje, fra sygeplejeskolen i Aalborg, Sundheds CNU Aalborg. Hun er uddannet psykoterapeut. Dynamisk relations orienteret psykoterapeutisk uddannelse, fra Psykoterapeuten A/S ved Velling Koller.
Derudover er hun uddannet Kranio-sakral-terapeut, (KST), for en halv menneskealder siden, fra daværende Mølholt Helsecenter, og også uddannet i massage.
Hendes brede erfaring som sygeplejerske, har været en fantastisk base for hendes virke inden for behandling af det fysiske (KST og massagen), også i forhold til sit virke som psykoterapeut.
”Oftest kræver et behandlingsforløb en opstart med tre på hinanden følgende behandlinger, med ca. en uges mellemrum, hvor efter det er vedligeholdende behandlinger, der for det meste blot er en gang i kvartalet eller hvert ½ år”, fortæller Dorthe.
Hun glæder sig til at tage imod i de nye lokaler, og vil inden længe melde en dato ud for en uformel reception, hvor alle sæbynitter ved selvsyn kan se lokalerne og få en snak om netop deres muligheder i den nye klinik.
Du kan allerede nu bestille tider hos Dorthe via hendes Facebook: www.facebook.com/Dorthe-Rene-Terapi-Behandling-772747299453240/
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.






Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Dele af den gamle biograf i Sæby bliver til klinik' til en bekendt