Nu er det tid til at søge Skolemælkslegatet

primary education, friendship, childhood, communication and people concept - group of happy elementary school students with backpacks sitting on bench and talking outdoors

Nu er det tid til at søge Skolemælkslegatet

2. oktober 2018 - kl. 0:30 - af

Landets skoleklasser kan frem til 12. oktober 2018 søge Skolemælkslegatet, som støtter gode oplevelser i landets skoleklasser. Der bliver udloddet 100.000 kr. til fx klasseture, bondegårdsbesøg eller nye lærings- og legeredskaber.

Den 12. oktober er sidste frist for at søge Skolemælkslegatet, som Mejeriernes Skolemælksordning står bag. Det er altså nu, at ansøgningen skal skrives, hvis klassen skal komme i betragtning til at modtage penge fra puljen på 100.000 kr., der udloddes her i efteråret. En klasse kan søge penge til en aktivitet, der styrker fællesskabet i klassen.

”Skolemælkslegatet har til formål at forsøde hverdagen for skoleklasser. Ofte mangler der penge i klassekassen til en udflugt, fællesspisning, nye legeredskaber eller andet. Med legatet ønsker vi at bidrage til at styrke fællesskabet i klassen – altså sundheden i bred forstand,” forklarer Jan Hermansen, som er leder af Mejeriernes Skolemælksordning.

En klasse kan maksimalt søge om 5.000 kr. Gennem årene har Skolemælkslegatet støttet en lang række spændende projekter i landets skoleklasser. Projekter og ideer, som har bidraget til en masse gode oplevelser for klasserne.

I komiteen for Skolemælkslegatet sidder repræsentanter fra Mejeriernes Skolemælksordning, elever, lærere og forældre.

Læs mere om Skolemælkslegatet på edutainmenthuset.dk, hvor man også kan hente og udfylde et ansøgningsskema. Her findes desuden en række spændende aktiviteter for landets skoleklasser.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Nu er det tid til at søge Skolemælkslegatet' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER