Den A.P. Møllerske Støttefond bakker op om ungeindsatsen

Den A.P. Møllerske Støttefond bakker op om ungeindsatsen

17. september 2018 - kl. 9:18 - af

En donation fra Den A.P. Møllerske Støttefond på 4,6 mio. kr. skal de næste tre år hjælpe unge i Frederikshavn kommune i gang med job eller uddannelse.

Afstanden til en uddannelse eller et job er alt for stor for de mest udfordrede brugere af Ungeenheden i Frederikshavn Kommune. De risikerer at sidde uløseligt fast i ledighed mange år frem. Det skal en donation på 4,6 millioner kr. fra Den A.P. Møllerske Støttefond nu lave om på gennem et treårigt projekt.

Projektet hedder Platform og har til formål at fungere som springbræt til uddannelse eller job. De unge i projektet har været svære at samarbejde eller komme i dialog med, og har derfor ikke været mulige at hjælpe i beskæftigelse, uddannelse eller til anden afklaring.

Ungeenheden og samarbejdspartnerne VUC & HF Nordjylland og JobsPartner har udviklet en fleksibel indsats, hvor der gives hjælp til at løse personlige og sociale udfordringer, undervisning i relevante fag og vejledning i at finde job og uddannelse.

Projektet bygger på viden fra Center for Ungdomsforskning (Cefu), der også fungerer som både sparringspartner og evaluator.

– Det er vigtigt, at der samarbejdes for at finde brugbare løsninger til at hjælpe de mest udfordrede unge. Projekt Platform samler flere parter, der bidrager til at prøve ting af i fællesskab. Vi er meget taknemmelige for, at Støttefonden bakker op om projektet og er med til at give os de bedste betingelser for at udvikle på tingene – til gavn for de unge, siger Margaretha Cedergren fra Ungeenheden, som er projektleder på Platform.

De unge i projektet får en primær kontaktperson, hvis rolle dækker over flere funktioner, blandt andet en koordinerende og støttende indsats, der tilgodeser den individuelles behov. Kontaktpersonen står altid til rådighed, også når ting bliver svære på tider af døgnet, hvor anden hjælp ikke er tilgængelig.

Projektet får stor opbakning af Arbejdsmarkedsudvalget i Frederikshavn Kommune.

– I udvalget støtter vi op om projektet. Alle skal med. Alle skal have en chance. Og i situation, hvor nogle brancher mangler arbejdskraft, så kan projektet være med til at vise vejen til, hvordan unge på kanten, kommer ind på arbejdsmarkedet, siger John Karlsson, der er formand for Arbejdsmarkedsudvalget.

Efter den treårig projektperiode evaluerer Center for Ungdomsforskning projektet, ligesom der er afsat tid til at formidle resultaterne til interesserede.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Den A.P. Møllerske Støttefond bakker op om ungeindsatsen' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger