Østervrå planlægger efterårsferien…

Arkivfoto

Østervrå planlægger efterårsferien…

11. september 2018 - kl. 8:23 - af

Foreningerne i Østervrå er i fuld gang med at lægge planer for efterårsferien, hvor der også i år bliver Festdage i Østervrå med aktiviteter for både børn og voksne.

Uge 42 har i mange år været en travl uge i Østervrå, og i år bliver ingen undtagelse. Paletten af arrangementer spænder bredt med noget for enhver smag. Flere af arrangementerne er koncentreret omkring Østervrå Idræts- og Kulturcenter, hvor både svømmehal, idrætshal og kulturhus kommer i spil.

Danseaften
De musik- og danseglade kan roligt begynde at kridte skoene og glæde sig til den årlige, og meget populære Danseaften med harmonikamusik. Fredag den 19. oktober går hele fem forskellige orkestre på skift på scenen og giver den gas. Det fem er:

De Gråsprængte, Flauenskjold Harmonikaorkester, Thorup Spillemænd, Go-Jawten og Volstrup Harmonikaklub.

Aftenen byder også på et lækkert tag-selv-bord og dertil kaffe og kage. Maden leveres igen i år af Emilievejens Slagterforretning i Frederikshavn. Aftenens program kædes igen muntert og veloplagt sammen af Martin Andersen.

Helt nyt er det at Danseaftenen er kommet på Facebook – ”Danseaften i Østervrå Hallen” – her kan du løbende følge opdateringer og nyheder samt se programmet. – Vi håber selvfølgelig at rigtig mange igen i år har lyst til at deltage i denne festlige aften, lyder det fra arrangørerne ØVIs Venner m.fl.

Foredrag og Banko
Onsdag 17. oktober får Østervrå Bibliotek besøg af det tidligere bysbarn Helle Dybdahl, som fortæller og viser billeder fra sin jordomrejse.

Traditionen tro bliver der igen i år Familiebankospil torsdag den 18. oktober i idrætshallen, arrangeres i samarbejde med Østervrå Seniorerne.

Flere aktiviteter er under forberedelse, men mere herom senere.

ÅB

 

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Østervrå planlægger efterårsferien...' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2025 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger