Velindrettet familievilla i Sydbyen
8. september 2018 - kl. 10:40 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
RealMæglerne Sæby: Sadelmagervej 28 er en stor velindrettet familievilla beliggende i et af Sæby’s mest attraktive boligområder, hvor mange børnefamilier har valgt at bosætte sig de seneste år.
Her er natur, kort afstand til vandet og samtidig roligt og meget lidt trafik. Et velfungerende stisystem fører direkte til skole, daginstitutioner og centrum, som byder på endeløse shopping- og indkøbsmuligheder.
HUSET
Her er tale om en velindrettet og pænt vedligeholdt vinkelvilla opført i 1986 og på hele 180 kvadratmeter i et plan. Vinduerne ser ud som nye og tætningslister blev skiftet i september 2017. Taget blev eftergået i 2015. Udover boligen får du indkørsel med stabilgrus, stor carport, redskabsskur med støbt gulv samt et 12 m2 skur/værksted opført ved den østlige mur med klinkegulv (matcher dem i bryggerset).
Udenfor får du en flot vedligeholdt og overkommelig have med store flisebelagte terrasser i private omgivelser. Her er både plads til børn, dyr og venner.
INDRETNINGEN
Velkommen indenfor i det store køkken alrum der er husets samlingspunkt. Herfra har du adgang til boligens andre rum, som omfatter stue, 5 soverum, bryggers, lyst bade- og gæstebadeværelse med gulvvarme.
Køkkenet er med egetræslåger, opsat i U-form med alt i hårde hvidevarer og udgang til terrassen. Der er skøn uhindret udsigt til haven fra både køkken og spisestue. Køkkenet er adskilt til spisepladsen med en halvmur og til spisestuen med en let væg. Brændeovnen er godt placeret i spisestuen og spreder hurtigt varme rundt i huset på kølige aftener.
Stuen er indrettet i hele den sydvendte vinkel og de store vinduespartier mod syd og vest giver et fantastisk lysindfald og udsigt til både have og terrasser.
Bryggerset er sammenlagt med den tidligere gæsteindgang, hvilket har skabt et stort og lyst rum med rigelig plads til familiens sko og overtøj, vaskesøjle og bordarrangement.
Der er fem store regulære soverum alle med faste pladsbesparende skydedørsskabe og væg-til-væg tæpper. Fra soveværelset er der adgang til det store badeværelse, hvor kombinationen af badekar og gulvvarme gør afslappende bade til en fornøjelse. Gæstebadeværelset er ligeledes med gulvvarme, lyse klinker og muret bruseniche.
Fremvises gerne ved henvendelse til Sanne hos RealMæglerne Sæby på 72 260 760 eller 9300@mailreal.dk – Alle ugens dage.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Velindrettet familievilla i Sydbyen' til en bekendt