
Nybolig Sæby: Murermestervilla med fantastisk garage/værksted
2. september 2018 - kl. 11:16 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Ålborgvej var for en del år siden den store vej ind til Sæby, nu er den en stille villavej med flotte gamle huse og stille trafik ind til byen. Al den tunge trafik og gennemfartstrafikken bliver ledt udenom og derfor er Gl. Ålborgvej blevet et spændende og indbydende kvarter meget tæt på centrum og dermed indkøbsmulighederne, torvet og bylivet.
Denne velholdte ejendom ligger stille til, med en dejlig dyb have med legeplads, drivhus, terrasser og en flot fliselagt indkørsel. For enden af indkørslen har man i 2007 opført en stor flot garage med værksted og carport ved siden af. Rummet er isoleret og der er stort loftsrum til opbevaring.
Den flotte rødstensvilla indeholder en god baggang med plads til kummefryser og tørretumbler. Direkte ved siden af dette er der bryggers, med vaskemaskine og håndvask mm, to trin op og man står i køkkenet som er lyst og lækkert, meget indbydende med åben løsning ind til stuen hvor brændeovnen er centralt placeret. Der er plankegulve i stuen. Fra stuen kommer man ud i entreen og derfra ud på badeværelset. Det er med vinyl gulv og lyse klinker på væg samt bruser. Fra entreen er der adgang til lille kælder som er tør og perfekt til opbevaring af ting som ikke skal bruges hver dag eller som viktualierum/vinkælder. På 1. sal er der et stort soveværelse med mindre walk-in rum. Der er to værelser, hvoraf det ene også har hems og så er der et lille kontor på repoet.
Alt er meget velholdt og lige til at flytte ind i. Vi står klar til at fremvise huset for jer – I skal bare kontakte os på 98 40 12 00 så finder vi en tid som passer for jer.
Link: https://www.nybolig.dk/villa/9300/glaalborgvej/105085/933088
Sag nr.: 933088
Adresse: Gl. Ålborgvej 31, 9300 Sæby
Kontant pris: Kr. 1.495.000,-
Udbetaling: Kr. 75.000,-
Ejerudgift pr. md.: Kr. 1.708,-
Brutto/netto ekskl. ejerudgift: Kr. 6.654,-/5.546,-
Bolig areal: 117/15 m2
Grund: 777 m2
Stue/vær.: 1/3
Opført: 1931/2001
Energimærke: D
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Nybolig Sæby: Murermestervilla med fantastisk garage/værksted' til en bekendt