
Regulering af Klitbækken ved Lyngså Strand
17. juli 2018 - kl. 12:09 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Frederikshavn kommune har meddelt tilladelse til at regulere det offentlige vandløb Klitbækken i et sommerhusområde ved Lyngså Strand.
Reguleringen sker på hele den offentlige strækning på 2045 meter. Der opgraves kun på de øverste 1800 meter. De sidste 245 meter før udløb i Kattegat overholder jf. opmåling tidligere og fremtidige dimensioner.
På baggrund af klager over afvandingen har Frederikshavn kommune målt Klitbækken op. Denne opmåling viste, at gældende regulativ ikke er overholdt, og at det vil være muligt at forbedre afvandingen en smule. De nye dimensioner bliver gældende i en fremtidig regulativrevision.
Tilladelsen gives på følgende vilkår:
- Der opgraves sand fra bunden til kote fastsat i nedenstående dimensionsskema
- Der må ikke graves sten og grus op af vandløbet
- Der graves ikke af vandløbets brinker
- Opgravet materiale lægges uden for 2 meters bræmmen
- Opgravet materiale udjævnes til et lag mindre end 10 cm
- Når arbejdet er afsluttet skal der gives besked til Center for Teknik og Miljø
- Tilladelsen er gældende i 3 år.
Frederikshavn Kommune har haft projektet i forhøring ved lodsejerne samt offentliggjort på kommunens hjemmeside.
Det er kommunens vurdering på baggrund af en screening af projektet, at reguleringen af Klitbækken ikke er omfattet af krav om miljøvurdering.
Vandløbet er omfattet af naturbeskyttelseslovens bestemmelser, hvor der er et forbud mod at ændre tilstanden af vandløbet. Kommunen vurderer, at opgravning af sand ikke vil ændre tilstanden negativt i vandløbet, hvorfor det ikke kræver dispensation.
Der er langs med Klitbækken arealer, der er udpeget som beskyttet af Naturbeskyttelsesloven.
Link til hele beskrivelsen af tilladelsen:
https://frederikshavn.dk/media/8016/14082018-regulering-af-klitbaekken.pdf
Tekst: Per Rye
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Regulering af Klitbækken ved Lyngså Strand' til en bekendt