Etablering af skolehaver i Nellemanns Have er afsluttet

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Etablering af skolehaver i Nellemanns Have er afsluttet

16. juli 2018 - kl. 8:31 - af

I fredags blev de sidste højbede fyldt med jord. Frivillige fra Nellemanns Haves Venner har nu afsluttet projektet, som har stået på i næsten tre år. Det eneste, der mangler, er at så græs i stierne mellem højbedene. Det sker til efteråret.

Projektet begyndte i efteråret 2015. Her kontaktede lærer Anne Bak Rasmussen fra Sæbygårdskolen Havens Venner om muligheden for at etablere skolehaver i Nellemanns Have. Skolens 5. klasser var kommet med i et projekt ”Fra Haver til Maver” og manglede nu et sted, hvor de kunne lave skolehaver til dyrkning af grøntsager. Havens Venner var straks med på ideen.

I efteråret 2015 blev der ryddet et område på ca. 2000 m2 til formålet. I foråret 2016 etableredes midlertidige højbede, så skolebørnene kunne komme i gang med at så og plante. Projektet havde på det tidspunkt ingen penge til mere permanente anlæg. Både Sæbygårdskolen og Nellemanns Haves Venner søgte fondsmidler. Men det var svært at skaffe nogen.

I 2017 fortsattes med de midlertidige anlæg. Hen mod slutningen af 2017 gik der hul på bylden. Friluftsrådet donerede en sum penge. Den lokale entreprenør Bo Andersen ”Bette Bo” gik i spidsen og donerede arbejdskraft i form af maskinstøtte til gravearbejdet, skaffede gratis belægningssten fra Skagen Beton og formidlede kontakt til HP Grus i Dybvad, som donerede sand til gange og undervisningsplads. Senere donerede Roblon Fonden og Nordmark Maskinfabrik også midler til projektet. Nordjysk VVS og tømrerfirmaet Hugo Petersen & Søn meldte sig også med donationer.

Arbejdet gik i gang lige før jul 2017, men blev forsinket af den strenge vinter i februar og marts. Fliser til gange og undervisningsplads blev lagt i begyndelsen af april. Højbedene blev tømret sammen i maj, og der blev fyldt jord i ca. halvdelen af dem.

Skolebørnene kunne endelig begynde at så og plante i slutningen af maj. Noget sent, men man var ikke klar før.

Hen over sommeren har Nellemanns Haves Venner så færdiggjort skolehaverne ved siden af også at passe resten af den store have.

Her skal lyde en stor tak til projektets sponsorer. Uden deres hjælp var det ikke lykkedes.

Lidt fakta om projektet:

  • Skolehavernes samlede areal er ca. 1.800 m2
  • Haverne er indhegnet af et rishegn, som skolebørnene har lavet i samarbejde med Havens Venner. Længden af hegnet er ca. 180 meter. 50 cm bredt og 70 cm højt.
  • Højbedenes samlede areal er ca. 550 m2.
  • Undervisningsareal og fliseareal er ca. 600 m2.
  • Græsstier mellem højbedene er på ca. 500 m2.
  • Havens Venner har fået en planteskole på ca. 150 m2.
  • Der er brugt 1 kilometer egetømmer til højbedene.
  • Der er monteret 100 jernrør til at holde sammen på højbedene.
  • 250 kubikmeter jord er bortskaffet og erstattet af samme mængde sand
  • Der er fyldt ca. 80 kubikmeter jord i højbedene med håndkraft. Det svarer til godt 800 trillebørfulde jord.
  • Entreprenør Bo Andersen har stået for jord- og sandarbejdet i forbindelse med etablering af undervisnings- og flisearealer.
  • Frivillige fra Nellemanns Haves Venner har lavet alt andet!

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Etablering af skolehaver i Nellemanns Have er afsluttet' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2025 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger