
35-årig mand fremstilles i grundlovsforhør
10. juli 2018 - kl. 9:26 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
En 35-årig mand fremstilles i dag den 10. juli kl. 11.00 i grundlovsforhør for lukkede døre ved Retten i Hjørring. Manden var i går impliceret i et knivstikkeri i en lejlighed på Ærøvej i Frederikshavn, hvor en 28-årig mand blev stukket med kniv flere gange.
Den 28-årige mand blev overført til Aalborg Universitetshospital med ambulance og blev vurderet uden for livsfare.
Den 35-årige mand, der i dag fremstilles i grundlovsforhør, blev sammen med en 40-årig mand anholdt og afhørt i sagen i går den 9. juli. Den 40-årige mand løslades efter endt afhøring.
Alle tre mænd er fra lokalområdet.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af '35-årig mand fremstilles i grundlovsforhør' til en bekendt