
Havnefest i Sæby:
Alle sejl er sat til
25. juni 2018 - kl. 0:57 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Det er nu 23. år, der holdes fest på Sæby Havn under temaet ”Mad, Musik & Ferie”.
Som de foregående år drejer det sig om, at der i den inderste del af havnen, mellem fiskehuse, værft og restauranter, skabes en intim, uforpligtende og hyggelig stemning, hvor såvel turister ”til vands og til lands” som lokalbefolkning, får nogle gode oplevelser.
Havnefesten afholdes i dagene 13., 14. og 15. juli. Og der er et stort og alsidigt program – så noget for enhver smag.
Fredag kl. 16 er der åbning ved Ibsen’s Kapel ombord på det gode skib ”Kaperen”, og velkomst ved formanden for havnefestudvalget Svend Hansen. Her efter åbner stadepladser og boder, og der er stadig musik og så er der godt mad.
Lørdag er der gratis rundstykker kl. 8, og igen god musik og dejlig mad. For børnene er der ”Jonnas legestue” fra kl. 14 – 16, ligesom boderne er åbne.
Søndag, når boderne er åbnet, er der mulighed for at se swing og rock’n roll på værftspladsen kl. 13 – 14, når ”Kom og Dans Sæby” demonstrere deres kunnen, og kl. 17 slutter en forhåbentlig dejlig weekend med masser af underholdning, gode indkøb og godt mad.
Arrangører: Sæby Baskettball Club og Sæby Rednings- og Bjærgelaug.
Se hele programmet her
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Havnefest i Sæby:
Alle sejl er sat til' til en bekendt