
En af Danmarks bedste i Freestyle Football gæster Sæby
23. juni 2018 - kl. 2:54 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Sportigan i Sæby har indgået en sponsoraftale med en af Danmarks bedste i diciplinen Freestyle Football, Kristian hedder han, og så er han ovenikøbet sæbydreng.
Kristian bliver klædt på med sportstøj fra Select fra top til tå, så han kan stå skarp, når han er ude at konkurrere med de bedste herhjemme og ude i verdenen.
Sportigan Sæby er utrolig glad for, at de kan hjælpe Kristian med det han virkelig brænder for, han er så dedikeret til denne sport.
Man kan opleve Kristian live på fredag udenfor Sportigan kl 19.00, hvor han vil vise, hvad det er han kan, og hvor dygtig han er.
Kom forbi og hils på Kristian, er sikker på at man kan få lov at jonglere med Kristians bolde og få nogle gode råd og fif fra ham.
Mit navn er Kristian Rømming, jeg bor i Sæby og jeg er 17 år. Jeg har trænet det der hedder ’Freestyle Football’ i cirka 1 ½ år. På den tid har jeg mødt masser af nye venner, været til Europas største træningsmøde og deltaget i DM, hvor jeg kom afsted med en andenplads.
Jeg ser frem til flere spændene oplevelser over de næste par år og specielt i 2018, hvor jeg bl.a. rejser til Prag for at deltage i VM dernede!
Jeg kom ind i sporten, da jeg var nødsaget til at stoppe med at spille fodbold pga. mine knæ. Jeg udviklede noget, der hedder ’knæskals syndrom’, hvilket er en fysisk, kronisk skade.
Da jeg ikke kunne lade vær med at inddrage en fodbold i min dagligdag, fandt jeg nye måder at anvende forskellige teknikker og lære nye færdigheder på, og det var så her, jeg begyndte at fokusere på at lave tricks med en fodbold.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.




Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'En af Danmarks bedste i Freestyle Football gæster Sæby' til en bekendt