Brobygning mellem folkeskoler og erhvervsliv virker

Brobygning mellem folkeskoler og erhvervsliv virker

23. juni 2018 - kl. 0:09 - af

En målrettet indsats for at udvide lærernes og elevernes kendskab til erhvervslivet og de uddannelsesmuligheder, der er lokalt i Frederikshavn Kommune, bærer frugt.

Dansk Byggeri har sin årlige måling af erhvervs- og byggevenlige kommuner undersøgt kommunernes politik om erhvervspraktik i folkeskolerne. Her rykker Frederikshavn Kommune rykker 46 pladser frem til en placering som nummer 1 for sin uddannelsespolitik, der sigter mod at klæde eleverne på til at kunne træffe et kvalificeret uddannelsesvalg.

”Vi vil gerne åbne elevernes øjne for de muligheder, der findes i Frederikshavn Kommune for at tage en uddannelse, der er gode job- og karrieremuligheder i. Her er mange internationale virksomheder, og vi er fx som Det Blå Danmarks hovedstad stærke aktører i den maritime branche. Vi gør en stor indsats for at bygge bro imellem folkeskolerne og virksomheder, så lærerne kan kvalificere elevernes valg af uddannelse og give dem indsigt i de lokale virksomheders placering på jobmarkedet. Der er brug for, at de unge vælger at tage enten en erhvervsuddannelse eller en videregående uddannelse, hvis vi skal efterkomme fremtidens behov behovet for kvalificeret arbejdskraft,” siger Tommy Lund Christensen, erhvervsplaymaker, Frederikshavn Kommune.

Frederikshavn Kommune placerer sig godt på de indikatorer, der er undersøgt på uddannelsesområdet – fx er der et godt samarbejde mellem skoler og virksomheder, og der er mange erhvervsuddannede.

Hurtigere sagsbehandling
En kontinuerlig indsats for at reducere sagsbehandlingstiden på byggeansøgninger skaber positive resultater. I Dansk Byggeris undersøgelse rykker Frederikshavn Kommune fra en placering som nummer 45 til nummer 28.

”Det er vigtigt, at vi kan levere en kvalificeret, smidig og hurtig byggesagsbehandling. Det er en af de knapper, vi selv kan skrue på, og vi kan se, at det virker til gavn for de virksomheder, som gerne vil udvide eller bygge nyt, og for byggeriets virksomheder”, siger Birgit s. Hansen, borgmester, Frederikshavn Kommune.

Flere dialogmøder
Frederikshavn Kommune springer fra en placering som nummer 48 til 1. plads for at arbejde med en langsigtet udbudspolitik og for at holde møder, hvor kommunen orienterer om kommende udbud.

I Dansk Byggeris undersøgelse er Frederikshavn Kommunes placering samlet set uændret på 75. pladsen. Der er plads til at optimere på flere områder:

”Vi vil gerne i tættere dialog med virksomhederne inden for byggeriet, og derfor inviterer vi efter sommerferien entreprenører, håndværkere og andre af byggeriets virksomheder til et dialogmøde om, hvordan det ser ud i den virkelighed, de oplever. Vi inviterer til en dialog om, hvordan vi sikrer gode rammer på det, vi har indflydelse på”, siger Birgit S. Hansen, borgmester, Frederikshavn Kommune.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Brobygning mellem folkeskoler og erhvervsliv virker' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER