Kinesisk venskabsby gæster Frederikshavn Kommune

Kinesisk venskabsby gæster Frederikshavn Kommune

20. juni 2018 - kl. 8:29 - af

I dag får Frederikshavn Kommune besøg af en delegation fra den kinesiske Venskabsby Qingdao. Kineserne kommer for at for at se, høre og lære af erfaringer som Frederikshavn Kommune har fået gennem arbejdet med turisme og sundhed – samtidig underskriver de to venskabsbyer samarbejdsaftaler.

Der bliver talt både dansk, engelsk og kinesisk, når en delegationen med den kinesiske viceborgmester i spidsen skal vises rundt af ”lokale eksperter”. Rundturen i Frederikshavn kommer omkring turistattraktionerne Bangsbo og Palmestranden, og på Sygehus Vendsyssel og Senhjerneskade Center Nord, skal kineserne se på eksempler fra hverdagen om, hvordan konkrete opgaver bliver løst.

Turen begynder på Rådhuset i Frederikshavn, hvor de to venskabsbyer underskriver samarbejdsaftaler om fremtidigt samarbejde for helse og for turisme – til gavn for begge parter – såkaldte Memorandum of Understanding:

”Det er en ære at byde gæster fra vores venskabsby i Kina velkommen på toppen af Danmark. Vores Senhjerneskade Center er valgt, fordi det står klar til at hjælpe, når borgere rammes af sygdom og ulykker, der skader deres hjerne, og at vi der har gjort os nogle erfaringer, kineserne gerne vil have indsigt i. Kineserne besøger centret og får indsigt i, hvordan det er gjort. Det glæder mig både som borgmester og sygeplejerske, at vi underskriver samarbejdsaftaler på både turisme og på helseområdet,” siger Birgit S. Hansen, borgmester, Frederikshavn Kommune.

Qingdao har tidligere været i Skagen, i 2013 i forbindelse med fejringen af byens 600 års Købstadsjubilæum. Qingdao var nemlig oprindeligt Skagens Venskabsby.

Derudover var en mindre delegation på besøg i 2011, hvor man underskrev venskabsbyaftalen på ny, så den gælder hele Frederikshavn Kommune.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Kinesisk venskabsby gæster Frederikshavn Kommune' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER