Danish Crown-selskab køber hollandsk baconspecialist

Danish Crown-selskab køber hollandsk baconspecialist

5. juni 2018 - kl. 0:24 - af

Med købet af Baconspecialist Zandbergen i hollandske Haarlem skruer Danish Crown og datterselskabet Tulip Food Company gevaldigt op for baconforretningen. Omvendt får Baconspecialist Zandbergen udvidet produktporteføljen betragteligt.

Bacon har været en stor del af Tulips DNA siden 1912, og nu skrues der yderligere op, eftersom Tulip Food Company har købt den hollandske Baconspecialist Zandbergen.

– Tulip Food Company har som en klar målsætning i 4WD-strategien at udvikle baconforretningen, og med opkøbet af Baconspecialist Zandbergen intensiverer vi indsatsen. Baconspecialist Zandbergen er en 100 procent dedikeret bacon-producent, som gennem en årrække har været inde i en meget positiv udvikling med en flot organisk vækst, som vi ønsker at videreudvikle, siger Group CEO i Danish Crown Jais Valeur.

Brødrene Erik og Robert Zandbergen sælger selskabet Baconspecialist Zandbergen til Danish Crowns datterselskab Tulip Food Company, og i det hollandske er der ligeledes stor tilfredshed med aftalen.

– Vi ser frem til at blive en del af Tulip Food Company, som vi kender som en stærk og innovativ spiller på det europæiske marked for forarbejdet kød, og som i forvejen er kendt for populære produkter som pulled pork, snackingprodukter og spareribs. Vi ser mange store fordele og spændende synergier, for som en del af Tulip får vi langt bedre muligheder for at tilbyde en udvidet og meget interessant produktportefølje og komme endnu tættere på vores kunder og forbrugere i Benelux, siger Robert Zandbergen, som sammen med sin bror Erik og den øvrige ledelse fortsætter i virksomheden og viderefører ånden, dedikationen og passionen for bacon.

Baconspecialist Zandbergen er stiftet i 1984, og både produktionsfaciliteter og administration er placeret i Amsterdam-forstaden Haarlem. Virksomheden er i gang med en større udvidelse, som øger kapaciteten yderligere og ruster produktionen til at imødekomme fremtidens kundeønsker endnu bedre.

– Med Baconspecialist Zandbergen som nyt medlem af Tulip-familien øger vi en af vores kernekompetencer markant. Vi får ny kapacitet og nye produktmuligheder inden for eksempelvis stegt bacon med denne meget veldrevne virksomhed, som er et familieejet selskab med en stærk og vellidt position i baconmarkedet – overfor såvel kunder som forbrugere. Vi vil naturligvis fastholde og udbygge styrkerne i selskabet og samtidig sørge for at få Tulips kompetencer inkorporeret. Alt i alt har vi meget store forventninger til Baconspecialist Zandbergen, for bacon er et område, som stadig er i vækst på tværs af markeder til alle måltider og ind imellem – alle elsker bare bacon, slutter Jais Valeur.

Transaktionen afventer konkurrencemyndighedernes godkendelse.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Danish Crown-selskab køber hollandsk baconspecialist' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER