
Skjold møder Støvring på hjemmebane
1. juni 2018 - kl. 8:19 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Når der lørdag den 1. juni, kl. 13.30, fløjtes op til kamp på Sparekassen Vendsyssel Arena, så er der kun en ting der gælder, og det er en sejr.
Skjold hænger fortsat på i kampen om 2. pladsen. Nørresundby, der ligger på første pladsen, kan rykke op i weekenden, hvis de slår Tjørring, som er det hold, der jagtes, hvis hjemmeholdet skal nå en top to placering.
Støvring er et godt defensivt hold, men de har også et par gode folk fremme. I det omvendte opgør endte kampen 2-1 til Skjold, så det handler om at udnytte, og de få chancer, som kommer, til at hive sejren hjem. ”Særligt på omstillinger kan der vise sig muligheder”, fortæller Skjolds målmand Stefan Whesley. Så Skjold er tvunget til at skabe chancer og mål, hvis de skal hænge på i toppen.
Der meldes om særdeles godt vejr og ikke mindst en varm grill med sprøde pølser og dertil kolde fadøl, hvis det kunne friste, udover en spændende kamp i jyllandsserien.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Skjold møder Støvring på hjemmebane' til en bekendt