25 til generalforsamling i Støtteforeningen

Arkivfoto

25 til generalforsamling i Støtteforeningen

1. juni 2018 - kl. 8:35 - af

Onsdag den 30. maj blev der afholdt ordinær generalforsamling i Støtteforeningen for Sæby Svømmebad.

Beretningen fra formand Tommy Thomsen:
”Vi har igen rundet et spændende år i Sæby Svømmebad, hvor Støtteforeningen har været med på sidelinjen. Og det er der, vi er – som bekendt, har vi som forening til formål at give folkelig opbakning og aktiv støtte ved driften af Sæby Svømmebad.

Støtteforeningen har et godt og konstruktivt samarbejde med Svømmebadets personale og ledelse. Vi bliver altid lyttet til, når vi kommer med ønsker om ændringer og forbedringer i stort set alle forhold til svømmebadets drift.

På sidste års generalforsamling besluttede vi at søge Spar Nord Fonden om støtte til et nyt træningsur til erstatning for det gamle. Vi har fået tilsagn om støtte på 4.500 kr.

For at hente ny inspiration havde foreningen i november valgt at henlægge vores årlige wellness aften til Nørresundby Svømmeland, desværre måtte vi aflyse dette arrangement grundet manglende tilslutning.

Lørdag den 7. januar 2017 kunne Sæby Svømmebad fejre sin 10 års fødselsdag, hvilket blev markeret med gratis adgang og forskellige aktiviteter. Ligeledes blev der på dagen som tidligere år givet 10% fødselsdagrabat på alle tur-kort.

Ved årets udgang kunne vi glæde os over, at der i 2017 aldrig har hoppet så mange glade gæster i vandet, godt 100.000 kunder gik igennem tælleapparaterne. Det svarer til, at alle borgere store som små i Sæby har benyttet svømmebadet 12 gange på et år.

Bestyrelsen for Fonden har siden kommunesammenlægningen for snart 12 år siden ønsket, at der skulle udarbejdes et regelsæt for tildeling af det kommunale driftstilskud til idrætsanlæggene i Frederikshavn kommune. Det gamle Kultur- og Fritidsudvalg fik ultimo 2017 udarbejdet en model, som betød at Sæby Svømmebad skal beskæres med ca. 2 mill. kr. Ledelsen har naturligvis protesteret, og i høringssvar påpeget en række misforhold, som forvaltningen ikke havde taget højde for. Det forventes, at der kommer et nyt oplæg til september, hvor der forhåbentlig vil blive tage højde for de manglende faktorer, der danner grundlag for udregningen af driftstilskuddet.

Grundet besparelser opsagde Kommunen desværre samarbejdet om driften af ”Kultur-Øen” fra 1. dec. 2017, hvilket betyder færre indtægter, men Svømmebadet forestår dog stadig den daglige rengøring af bygningerne.

Der har i årets løb været arbejdet på at få etableret et mere formaliseret samarbejde med Sundhedshusets genoptræningscenter. I kommunens exit strategi, som er en del af deres nye sundhedspolitik, lægges der op til, at foreningslivet og institutioner tager over når kommunen har ydet deres obligatoriske genoptræning. Men også mange i gruppen af ”ikke raske” vil kunne få en højere livsværdi, hvis de gennemfører en kontinuerlig træning.

Der er en gruppe mennesker, som kan være vanskelige at motivere til fysiske aktiviteter og socialt samvær, som vi oplever i Svømmebadet. Her kunne vi i støtteforeningen gøre brug af vores netværk og forsøge at påvirke dem,  som ikke kommer så meget ud.

Sæby Svømmebad kom på TV-skærmene i september i.f.m. DR1s quizprogram ”Alle mod 1” Her blev en bil sænket ned i bassinet og et undervandsrugbyhold skulle på tid puste luft i plastposer og derved få den 729 kg. tunge bil til overfladen.

I 2017 har Svømmebadets største investering været ude-badet på terrassen til ca. ¼ mil.kr. Fondens vedtægter er blevet moderniseret og flugter nu med den seneste lovgivning om god fondsledelse. Ændringen betyder bl.a., at bestyrelse er udvidet fra fem til syv medlemmer.

Bestyrelsen afholder fire møder årligt med fire hovedtemaer: I marts med aflæggelse af årsregnskab. I juni hvor der drøftes visioner, i september med vedtagelse af næste års takster, og i november hvor næste års budget vedtages.

På martsmødet drøftede bestyrelsen, om der skulle indføres et ordensreglement til supplement til de eksisterende sikkerheds- og hygiejniske regler. Her blev beslutningen, vi følger nuværende praksis, hvor vi med udgangspunkt i borgernes sundhed holder fokus på de hygiejnemæssige anvisninger.

Vi læner os udelukkende op af svømmebadets værdisæt: ”Oplevelse med omtanke”, idet vi mener, at værdisættet refererer til hvad god opførsel er for den enkelte.

Stor tak til svømmebadets personale og Støtteforenings bestyrelse, suppleanter og revisoren for et rigtigt godt samarbejde i det forløbne år.

 

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af '25 til generalforsamling i Støtteforeningen' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2025 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger