
Cykelløbet Tour de Lyngså indsamlede 81.500 kr
28. maj 2018 - kl. 1:45 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Lyngså Boldklubben afholder hvert år i maj måned cykelløb, hvor man via sponsorater eller ved at cykle så mange km man kan på en time, kan støtte klubben.
Cykelløbet i 2018 blev kørt den 26. maj med start fra Købmandsgården kl. 14.00, og der var stor opbakning til løbet.
Ialt 12 ryttere – her af 3 bestyrelsesmedlemmer – kørte på en time til sammen 81.500 kr. ind til Boldklubben – et fantastisk flot beløb, og der var selvfølgelig præmier til de tre første – både på km og på penge.
På km. gik 1. pladsen til Jens Nørbalk med 34,1 km, på 2. og 3. pladsen fulgte Carsten Vejrum og Jens Poulsen begge med 29.45 km.
På indsamlede penge gik 1. pladsen til formanden Ib Thomsen med ialt 20.290 kr., 2. pladsen gik til Carsten Vejrum med 16.761 kr. og på 3. pladsen Jens Poulsen med 13.502 kr.
Så alt i alt en god dag med masser af cykelløb og tid for tilskuerne til at nyde det gode vejr og hygge sig. Der var mulighed for at købe drikkevarer og pølser under løbet, og kl. 16.30 stod den på helstegt pattegris, som var sponsoreret af Finn Nielsen fra Sdr. Solsbæk svinefarm.
- Foto: Henrik Pedersen
- Foto: Henrik Pedersen
- Foto: Henrik Pedersen
- Foto: Henrik Pedersen
- Foto: Henrik Pedersen
- Foto: Henrik Pedersen
- Foto: Henrik Pedersen
- Foto: Henrik Pedersen
- Foto: Henrik Pedersen
- Foto: Henrik Pedersen
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Cykelløbet Tour de Lyngså indsamlede 81.500 kr' til en bekendt