Ny nordjysk hudlægeklinik ventes placeret i Aalborg

Ny nordjysk hudlægeklinik ventes placeret i Aalborg

26. maj 2018 - kl. 11:56 - af

I den regionale budgetaftale for 2018 har Regionsrådet tidligere besluttet at bevilge økonomi til en fuldtidskapacitet på hudlægeområdet – med halvårsvirkning for 2018.

Regionsrådet skal i den forbindelse beslutte, hvor den nye kapacitet skal placeres i regionen. Et punkt herom er sat på dagsordenen for Regionsrådets næste møde den 29. maj.

Regionen har i øjeblikket 8 fuldtidspraktiserende hudlæger (også kaldet dermatologer). Der er 1 i Frederikshavn, 1 i Brønderslev, 1 i Thisted, 1 i Hobro samt 4 i Aalborg (fordelt på 2 klinikker med henholdsvis 1 og 3 hudlæger).

Forud for beslutningen om udvidelse af kapaciteten er det en forudsætning efter overenskomsten, at regionen undersøger patientunderlaget for praksis. Det skyldes bl.a., at det skal sikres, at der er et tilstrækkeligt indtægtsgrundlag for såvel eksisterende som en nyetableret praktiserende speciallæge.

På landsplan i gennemsnit er 64.824 borgere pr. hudlæge. I det nordlige område af Region Nordjylland er der i dag 81.747 indbyggere inden for dette kapacitetsområde. Med en kapacitet på 9 hudlæger vil der i gennemsnit være 65.460 borgere pr. hudlæge i Region Nordjylland.

Ved en placering i Aalborg vil antallet af indbyggere pr. kapacitet være 60.238 i område midt/vest. En placering af kapaciteten i område vest vil resultere i et væsentligt lavere indbyggertal pr. kapacitet sammenlignet med regionsgennemsnittet i denne del af regionen. Det vil i negativ grad påvirke indtægtsgrundlaget for en praktiserende speciallæge. Hvis den nye kapacitet placeres i område nord, vil der i gennemsnit være 54.498 borgere pr. kapacitet i den del af regionen.

Samarbejdsudvalget for Speciallæger har drøftet placeringen af den nye kapacitet. Samarbejdsudvalget valgte på baggrund af den overordnede fordeling af den nuværende kapacitet sammenholdt med befolkningsfordelingen i regionen og Aalborgs centrale placering og befolkningsgrundlag at anbefale over for Regionsrådet, at den nye kapacitet placeres i Aalborg.

I Frederikshavn er den øjeblikkelige ventetid til hudlæge for ikke-akutte patienter opgjort til 23 uger. Der blev i 2017 behandlet 5.095 patienter. I Brønderslev er ventetiden 28 uger. Her blev der i 2017 behandlet 5.421 patienter. Længst er ventetiden i Thisted med 32 uger og kortest i Hobro med kun 12 uger.

Regionsrådets forretningsudvalg har for nylig fulgt administrationens indstilling om at placering den nye hudklinik i Aalborg, og der er lagt op til, at Regionsrådet vil følge denne beslutning.

Tekst af Per Rye

 

 

 

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Ny nordjysk hudlægeklinik ventes placeret i Aalborg' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER