
Så er det nu Jensen Jordbær åbner
25. maj 2018 - kl. 15:41 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
I dag – fredag den 25. maj kl. 13 åbnede Jensen Jordbær for køb af PLUKKEDE bær i boden hjemme på jordbærgården. Bondemanden siger, der er nok til alle, så det er bare med at lægge fredagsturen forbi Hestvangvej 6 og deres nye flagstænger.
”I dag har vi sat vores to nye flagstænger op ved vejen, så vi RIGTIGT kan flage i år. Vi har afhændet vores får, da de ikke rigtig trivedes, men nu hvor hønsene er kommet til, må de nyde godt af det gamle brød denne sæson. De er allerede sjove at følge, så det bliver helt sikkert et hit hos børnene, og vi har jo også stadig hestene og grisene, og med de nye høns vil der snart være Jensen-æg til salg fra køleskabet i jordbærhuset”, siger en glad bondemand.
”Vi har også lavet større P plads, og har planer om at lave et afgrænset område med bord/bænke, som man kan sidde og nyde en kop kaffe eller medbragt mad ved. Vi sætter hyggen i højsædet, og vi er sikre på, at vi får en fantastisk sommer.
Så folkens – lidt tålmodighed endnu så sker det snart. Vi regner med at være klar med pluk-selv bær om 14 dage, hvis vejret vil.
HUSK! Ingen Dankort endnu.
Eddie er klar til at byde alle velkommen.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Så er det nu Jensen Jordbær åbner' til en bekendt