Der blev taget strøm på borgmesteren

SONY DSC

Der blev taget strøm på borgmesteren

9. maj 2018 - kl. 8:30 - af

Sidst på tirsdagen var borgmester Birgit Stenbak Hansen indbudt til at ”klippe snoren” for indvielsen af den første el-delebil i Sæby, som bliver stationeret ved Frederikshavn Boligforenings afdeling i Strandkanten nord for Sæby.

Birgit Hansen spøgte med, om hun skulle klippe ladekablet over, og da hun efterfølgende blev indbudt til som den første at kaste sig ud i at starte den lille Renault Zoe, fristes man næsten til at sige: ”Der blev taget strøm på borgmesteren”.

Borgmesteren gav i sin tale udtryk for stor glæde over den brugervenlige delebilsordning, som nu indføres i to af Frederikshavn Boligforenings afdelinger, en i Sæby og en i Frederikshavn. Hun fandt, at det er den helt rigtige vej at gå at satse på lavenergi – ikke mindst set i lyset af, at Frederikshavn Kommune gerne ser sig promoveret som førende på energiområdet.

Det er firmaet TADAA i Horsens, som leverer bil og App til booking heraf. ”Der har været et godt og konstruktivt samarbejde mellem parterne,” fastslog Birgit Hansen og glædede sig over at se infrastrukturen til grøn energi spredes.

Med til at skabe en grøn profil
”Jeg glæder mig meget over, at Frederikshavn Boligforening er med til at skabe en god profil for grøn energi og være bevidst om at udgøre en positiv del af samfundsudviklingen. Hun pegede på, at det vil og skal være nemt at lade sig transportere rundt i en sådan el-delebil.

”Hvis vi er rigtig visionære, kan det jo samtidig føre til, at der kan spares anlæg af P-pladser for i stedet at lave grønne områder,” mente borgmesteren, som håbede, at folk vil tage godt imod tilbuddet. Det er en rigtig god historie, syntes hun.

Indledningsvis blev der budt velkommen af boligforeningens næstformand, Jens Erik Kristensen, som bl.a. hæftede sig ved, at den nye el-delebil placeres ved boligforeningens afdeling med 84 lejligheder, som alle er baseret på lavenergi. Han lagde vægt på, at boligforeningen gerne vil være med i førerfeltet på energiområdet.

Forretningsudvikler Anker Hedegaard, TADAA, forklarede, hvorledes projektet kommer til at fungere i praksis. Man skal tilmeldes en ordning via sit kørekort, et betalingskort samt en smartphone. Når man er registreret og meldt ind, kan man via en App booke bilen, som fx koster 399 kr. for 12 timer eller 30 kr. For ½ time, uanset om bilen kører eller holder stille. Og den kommende uge er det endda gratis at melde sig ind, hvilket er helt uforpligtende.

Han pointerede, at ordningen ikke kun er for boligforeningens beboere, men alle, der måtte være interesserede – dermed også turister. En opladning svarer nogenlunde til en rækkevidde på 120-150 km.

Tekst af Per Rye

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Der blev taget strøm på borgmesteren' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2025 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger