Borgmester Birgit S. Hansens 1. maj tale

Borgmester Birgit S. Hansens 1. maj tale

2. maj 2018 - kl. 8:26 - af

Socialdemokratiet Frederikshavn Kommune takker for en dejlig dag.

Tusind tak til alle for en fantastisk dejlig 1. maj dag i Skagen, Sæby og Frederikshavn. Sikke et fremmøde.

Skulle nogen have været forhindret i at deltage, kan I her læse Borgmester Birgit Hansens 1. maj tale på Knivholt:

Kære Alle
Kampdag, kampklar, kampgejst, kampglæde – er der noget, der hedder det? Det vender jeg lige tilbage til.

Glædelig 1. maj.

I dag er det international kampdag, og vi mødes 1. maj for at fejre dagen og for at mindes, at 1. maj blev stiftet som arbejderbevægelsens internationale kampdag på Socialistisk Internationales kongres i 1889 – i 100-året for Den Franske Revolution.

Arbejdernes krav om en 8-timers arbejdsdag var det, der i slutningen af 1800-tallet blev grundfundamentet for Arbejdernes Internationale Kampdag.

Det hele startede med engelske arbejdere, der flyttede til Australien. Her fik de gennemført deres krav om en arbejdsdag på otte timer. Det blev fejret ved en fest 1. maj. Få år senere fulgte USA trop med demonstrationer 1. maj for at få indført en 8-timers arbejdsdag.

Men det var i Paris, at det i sommeren 1889 blev vedtaget, at 1. maj skulle være Arbejdernes Internationale Kampdag. Der blev afholdt to store arbejderkongresser på 100-året for den franske revolution. Den danske arbejderbevægelse var repræsenteret ved begge. Her diskuterede man reformer til gavn for arbejderbefolkningen.

Vi skal kende historien, for at leve i nuet og forberede os på fremtiden.

Kampklar – er vi det? Det er vi. Det så vi i forbindelse med overenskomst OK18. Parterne var klar til at kæmpe med udgangspunkt i hver sine sko. Kamp er her dialog, demonstrationer, manifestationer – ikke voldelige kampe – heldigvis. Og løsninger blev nået – trods lang proces, bump på vejen. Let var det ikke, men vi fik forlig/aftaler. Modellen stod sin prøve, men virkede. Tillykke til os alle.

Så er der kampglæde, er der noget, der hedder det? Når jeg slår det op handler det mest om sport og en artikel om kampglade vildkatte (jeg kender også nogle af dem).

Der er mange kampe at kæmpe for den enkelte borger, for foreninger, for ildsjæle, for virksomheder, for fagbevægelsen og for kommunerne. Er vi så glade, udviser kampglæde og kampgejst? Det er måske lidt overdrevent i de sammenhænge, men vi kæmper – vi gør det. Vi er kampklare.

Jeg vil gerne fremhæve to af de nævnte, der kæmper. Men inden vil jeg gerne omkring en tak – tak for opbakningen til valget – vi skal gøre vores bedste, arbejde hårdt, tage ansvar, lytte, samarbejde for de bedste løsninger.

Nu tilbage til nogle, der også kæmper kampe – jeg vil fremhæve to af de nævnte – først foreninger/ildsjæle. Jeg vil benytte dagen/talen til at takke de mange frivillige, der hver dag gør en forskel for andre. Kæmper kampe for andre.

Alle dem der ikke får penge for det eller tjener på det, men i næstekærlighed. Det findes – heldigvis.

Foreninger/ ildsjæle. De er alle drevet af kærlighed til en sag, et område og vil kæmpe med næb og klør for forbedrede forhold. Det engagement skal vi værdsætte, for de er med til at rykke – tænk på deres evne til ikke alene at skabe aktiviteter, men også deres evne til at påvirke beslutningstagere, til at kæmpe med ansøgninger, bureaukrati, regnskaber og budgetter, medlemshvervning – de kæmper i sandhed til glæde for andre mennesker og for kommunen som helhed. Vi arbejder sammen, og sammen kan vi lave flere tilbud og bedre tilbud til glæde for vores borgere – det handler om merværdi – tak for de kampe, der tages. Vi værdsætter det.

Så nævnte jeg kommunen, der kæmper kampe. Her tænker jeg naturligvis på vores økonomiske udfordringer, kampen for højere serviceniveau, kampen mod en håbløs udligning, kampen for arbejdspladser – sammen med fagbevægelsen og erhvervet, kampen for de borgere, der har brug for kommunen – nogle vil hævde, de kæmper med kommunen og i mod kommunen – det er jeg klar over. Men det ikke vores udgangspunkt og hensigt.

Men i bund og grund er vi drevet af kampe for bedre vilkår for borgerne i vores kommune. Det er den kamp, der driver kommunalpolitikere – med de vilkår vi har.

Og vi kæmper meget gerne skulder ved skulder med politiske kollegapartier, med borgerne, med de ansatte, med fagbevægelsen, med erhvervet – vi vil samarbejde – altid!

Er alt noget med kampe, der er ved at suge energien ud af os? Nej der er i sandhed også mange gode ting – ja jeg nævnte alle de foreninger og frivillige, der kæmper i og for vores område.

Lad mig nævne nogle udvalgte succeser – opnået/opstået efter kampe, der skulle kæmpes først:

Etableringen af en Fishtec uddannelse – det gjorde ingen for os – vi gjorde det selv i samarbejde med fagbevægelsen, erhvervet og EUC Nord

Vores havneudvidelser – der i den grad kan tiltrække nye investeringer i vores område

Ansættelse af bosætningskonsulent, der skal opsøge udenlandske arbejdstagere med henblik på bosætning i kommunen

Move North kampagne mhp. arbejdskraft og bosætning

Byudvikling Frederikshavn

Det var blot nogle udplukket i flæng.

Der er fortsat kampe at kæmpe, det ved vi. Vi vil gerne gøre det bedre på børne-, ældre- og handicap området. Vi kæmper med det.

 

Vi har ambitioner og visioner for tidlig indsats på børneområdet og for de unge, der ikke går den lige vej og cementeret med 6 mio. kr. i budgettet. Vi har ambitiøst kastet os ind i FGU (forberedende grunduddannelse)planlægningen, demensværesteder, ad hoc guppe på turisme området for gennem kommunal planlægning og indsats at styrke dette vækstspor, at kaste os ind i sammen, kan vi koordinere, så der sker noget hele året, for de der bor her og for tiltrækning.

Vi skal også lave noget sammen. Noget der ikke er en kamp men en fejring, og det gør vi i år med fejringen af Frederikshavn 200 år i år. En folkefest med flere nedslagspunkter. Vi har brug for at fejre, at holde en fest – det giver sammenhold og stolthed – energi. Til kampe der skal kæmpes.

Der er masser af kæmpe for. Godt vi er så kampklare, har kampgejst og kampglæde!

Rigtig god kampdag

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Borgmester Birgit S. Hansens 1. maj tale' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2025 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger