Big Burger søger Danmarks bedste hotdogspisere

Big Burger søger Danmarks bedste hotdogspisere

19. april 2018 - kl. 0:02 - af

Glem alt om VM i fodbold, Tour de France og Wimbledon. I april og maj afvikles kvalifikationsrunderne til årets helt store ”sportsevent”, når finalisterne til DM i Hotdogspisning skal findes. Big burger er klar til at tage imod kandidaterne fra Sæby.

DM i Hotdogspisning er blevet et landsdækkende tilløbsstykke, og nu er der ikke længe til, at der igen skal findes en danmarksmester i den noble og særdeles publikumsvenlige sport. Kvalifikationsrunden er i gang, og hvem ved – måske skal den nye hotdog-champ findes i Sæby?

Reglerne er ganske simple – spis så mange hotdogs som muligt på 15 minutter. De ti finalister, der skal dyste om titlen som Danmarks hotdogkonge, skal findes blandt de mest hotdogsultne i hele kongeriget. Adgang til kvalifikationsrunden – og i første omgang et kvarter i hotdog-himlen – koster kun 100 kroner og kan altså forsøges hos Big Burger fra den 16. april 2018 til 13. maj 2018. Den store finale afholdes den 1. juni til en kæmpe event på Gammel Torv i Aalborg.

– DM i Hotdogspisning er en event, der bare vokser sig større og større for hvert år. Den femdobbelte og forsvarende vinder Ruben Mikkelsen stiller op igen i år, men i 2017 var han presset i voldsom grad af dygtige udfordrere, og han nåede ”kun” op på 36 hotdogs modsat sin egen rekord på 42. Så måske er det ved at være tid til at kåre en ny hotdogkonge? Det bliver meget spændende at følge, siger Rikke Jeppesen fra arrangøren Steff Houlberg.

Som altid går alt overskud fra arrangementet ubeskåret til et velgørende projekt. I år er det Fonden Børnenes Kontor i Aalborg, der kan nyde godt af en økonomisk saltvandsindsprøjtning.

Danmarks næste hotdogkonge belønnes med et rejsegavekort på 20.000 kroner, men også finalens øvrige deltagere præmieres flot. Derudover er der fine præmier som weekendophold til alle lokale vindere samt lodtrækninger om oplevelsesgavekort blandt alle de deltagende, så der er allerede nu masser af grunde til at få stillet hotdogsulten hos Big Burger.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Big Burger søger Danmarks bedste hotdogspisere' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER