
Ugens bolig fra Nybolig Sæby
…
8. april 2018 - kl. 10:23 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Tæt ved strand & skov – villa med stor carport/værksted.
Sæbys gamle kvarter er prydet af ældre villaer på rolige villaveje. Et sandt mekka for naturelskere, da skoven kun ligger 2 min. gang væk. Her løber Sæby Å mellem træerne, der er gode vandrestier og en udfordrende mountainbike-rute. Der er cykelsti helt op til vest-byen, hvor Sæbygård skolen, fritidscentret, indkøb, bibliotek og svømmehallen ligger.
Villaen vi skal se nærmere på ligger på Kildevej og er en pæn rødstens villa i 2 plan inkl. kælder, der er tagpap og PVC vinduer som passer rigtigt godt til huset. Til villaen er der en dejlig stor carport, hvor bilen kan holde i læ. Derudover er der et godt cykelskur samt isoleret værksted til handy manden. Grunden er på 848 m2, her er et fint gårdmiljø samt nem anlagt have med græsplæne.
Kom med indenfor og lad os se nærmere på herligheden. Vi starter i entréen, herfra er der adgang til åbent køkken/alrum, hvor hele familien kan samles. Køkkenet er i mørke elementer og fremstår velholdt.
Rummelig stue med adgang til stor spisestue med gulvarme og fantastisk lysindfald og udsigt til have og gårdmiljø.
Fra køkkenet er der en mellemgang, hvorfra der er adgang til stort soveværelse med skabsplads, badeværelse med lyse klinker, lyst arrangement, bruseniche og gulvarme.
Fra mellemgangen er der trappe til kælderen, som er god, tør og indrettet med 3 gode disponible rum, stort grovkøkken og toilet. Fra kælderen er der egen udgang.
En spændende villa i attraktivt kvarter – Ring tlf. 98 40 12 00 og lad os vise det frem for dig og din familie, måske er det Jeres næste hjem.
Se ugens bolig: https://www.nybolig.dk/villa/9300/kildevej/105085/932186
Sag nr.: 932186
Kontant pris: kr. 1.798.000,-
Udbetaling: kr. 90.000,-
Ejerudgift pr. md.: kr. 1.692,-
Brutto/netto ekskl. ejerudgift: kr. 8.102,,-/6.745,-
Bolig areal: 103/94 m2
Grund: 848 m2
Stue/vær.: 3/1
Opført: 1951/2003
Energimærke: E
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.









Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Ugens bolig fra Nybolig Sæby
...' til en bekendt