
Garanti for medvind på cykelstierne
2. april 2018 - kl. 0:32 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
GF Fonden deler ud af gode råd om elcykler ved et gratis arrangement, så man uanset alder og eventuel sygdom kan få ekstra skub i pedalerne.
Er man glad for at cykle, men kommer sjældent afsted, fordi det er blevet for tungt at få gang i pedalerne, så er en elcykel måske løsningen.
– Sygdom og alder kan få mange til at droppe cykleriet. Det er rigtig ærgerligt, for en elcykel kan give medvind på cykelstierne og bringe cykelglæden tilbage, fortæller Tina Philipsen fra GF Forsikrings lokale kontor i Frederikshavn.
– Vi ved, at mange er lidt betænkelige, når det kommer til køb af elcykler. Derfor har vi sammen med Ældre Sagen lavet et arrangement om, hvad man skal være opmærksom på ved køb af elcykel, og også hvordan man forholder sig til sikkerheden.
Mulighed for prøvetur
GF Fonden er inviteret til at komme med de gode elcykel-råd, og HF Christiansen, der producerer elcykler, er også inviteret. HF Christiansen stiller med flere forskellige cykler på dagen, så man har mulighed for at få en prøvetur.
Arrangementet foregår torsdag den 12. april 2018 kl. 15-17 i Ældre Sagens lokaler, Søndergade 42 B i Frederikshavn. Det er gratis, og alle kan deltage – også selvom man ikke er medlem af Ældre Sagen eller er kunde hos GF.
Der bydes på kaffe og kage undervejs, og tilmelding er derfor nødvendig senest 10. april 2018. Enten til Ældre Sagen på tlf. 30 24 12 07 eller 28 19 69 32. Eller ved at ringe til GF Nord på 98 42 50 22 eller ved komme forbi kontoret i Frederikshavn, Rimmensgade 27. Endelig er det også muligt at tilmelde sig online på www.gftrafiksikker.dk/eventkalender.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Garanti for medvind på cykelstierne' til en bekendt