Frederikshavn Kommune får ny hjemmeside

Frederikshavn Kommune får ny hjemmeside

31. marts 2018 - kl. 0:45 - af

Onsdag den 4. april får hjemmesiden nyt design og indhold.

Stilren og enkel
Designet er strømlinet – fokus er på, at du hurtigt finder svar på dine spørgsmål. Du kan søge i det store søgefelt foroven eller navigere rundt på hjemmesiden. Brug de fire knapper på forsiden eller brug den såkaldte “burger-menu”: Den mørkeblå knap med de tre vandrette streger efterfulgt af “Menu” øverst til venstre.

Betjen dig selv
Som kommune vil vi gerne gøre det let for dig at skrive dit barn op til dagpleje, vuggestue og børnehave, booke tid til at få lavet pas eller booke et møde med en byggesagsbehandler.

Vi stiller mere end 70 forskellige selvbetjeningsløsninger til rådighed, og som noget nyt har vi en lang række digitale formularer, du kan udfylde og indsende elektronisk. Vi håber, du oplever mulighederne som en god service.

Har du spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte Den Digitale Hotline, som over telefonen kan hjælpe dig med at bruge selvbetjeningsmulighederne. I den mørkegrå faktaboks, kan du se, hvornår du kan ringe til Den Digitale Hotline.

Vi fortæller omverdenen, hvad vi kan byde på
Vi har brug for ny arbejdskraft på havnene og i andre lokale virksomheder. Derfor vil vi meget gerne, at flere får øjnene op for alle vores kvaliteter. Her er gode jobs, et utal af spændende fritidsmuligheder og kulturtilbud. Oven i købet kan man bo til en rimelig pris tæt på noget af Danmarks smukkeste natur.

Vi bor et sted, hvor mange gerne vil holde ferie. Vi inviterer til, at endnu flere kan bo i vores kommune hele året rundt. Derfor har hjemmesiden bevidst sat fokus på et godt sted at bo. Bor du her allerede, kan du stadig finde inspiration, og forhåbentlig får vi vakt interessen for, at flere bliver en del af vores lokalområde og fællesskab.

image001Har du haft abonnement?
Teknisk kan vi desværre ikke overføre gamle abonnementer til den nye løsning. Men du kan stadig tegne abonnement og få en nyhedsmail fra kommunen to gange om ugen.

Abonnement på politiske dagsordner og referater
Du kan også få mail, når en ny dagsorden eller et nyt referat bliver udgivet. Læs mere på den nye hjemmeside

Mulighederne for abonnement udvides
Fra den 4. maj kan du tegne abonnement på de enkelte sider – f.eks. siden med byrådets dagsordner og referater men også andre typer af sider.

Når der er nyt på en side, du abonnerer på, får du en mail, når sidens indhold er ændret.

Nyhedsbreve fra kommunen
Du kan abonnere på kommunens nyhedsbrev, der udsendes tirsdag og fredag kl. 17.

I starten vil nyhedsbrevet være ens for alle, men her arbejder vi på, at du får mulighed for at tegne et mere detaljeret abonnement. Det vil være ud fra forskellige emner og ud fra postnumre i kommunen. Vil du f.eks. have besked, når der er høringer i dit postnummer, får du kun et nyhedsbrev, når det er tilfældet.

Den udvidede abonnementsfunktion forventer vi er på plads i slutningen af maj/begyndelsen af juni.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Frederikshavn Kommune får ny hjemmeside' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER