Skal du have et job med?<br>…

Skal du have et job med?

3. marts 2018 - kl. 12:25 - af

Frederikshavn Kommunes tiltrækningsindsats, Move North, deltager her i løbet af foråret på en række messer for unge og nyuddannede. Hvis din virksomhed har et eller flere job, som skal med i puljen af karrieremuligheder, der præsenteres på messerne, så er det nu, du skal kontakte Move North.

Move North er allerede i den kommende uge til den første af sæsonens job- og karrieremesser. Messen i Gigantium i Aalborg er for studerende, primært ingeniører, der netop er ved at færdiggøre uddannelsen, og som skal finde deres første job. Derfor passer messerne rigtig godt med formålet for Move North:

”Vi har en god interesse fra højtuddannede, der lægger CV på vores hjemmeside, Move North, og vi har kontakt til rigtig mange, der er interesserede i job i virksomhederne her i området. Med vores deltagelse på messerne udvider vi ansøgerfeltet yderligere, og mange er positive i forhold til at flytte efter det rette job. Når det er sagt, er det selvfølgelig et langt sejt træk at finde den mængde arbejdskraft, der er behov for, for at følge med efterspørgslen de kommende år. På Karrieremessen får vi målgruppen i tale i forhold til de konkrete job, som vi har med til messen. Det kan være vanskeligt for en virksomhed at finde en erfaren ingeniør, og blandt de nyuddannede er mulighederne større, fordi ledigheden er større,” siger Kåre Holdt Madsen, tiltrækningskoordinator, Frederikshavn Kommune.

Hvis man som virksomhed i Frederikshavn Kommune er interesseret i at slå job op på movenorth.dk eller få en stilling med i puljen, som bliver præsenteret på messen, så kan man kontakte Kåre Holdt Madsen på 2114 6506.

”Virksomhederne er også meget velkomne til at byde ind med studiejob og praktik til de studerende. Undersøgelser viser, at mange virksomheder får skabt vækst og varige ansættelser, gennem fx praktikophold, hvor en studerede løser en konkret opgave i virksomheden. Den mulighed er jo også værd at tage med for at finde den rette medarbejder,” siger Kåre Holdt Madsen.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Skal du have et job med?
...'
til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER