
Arkivfoto
Minister dumper trafikstyrelsens plan
22. februar 2018 - kl. 8:54 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Ved gårsdagens spørgetime i Folketinget stillede Transportordfører Rasmus Prehn (S) spørgsmål til Transportministeren om Trafikstyrelsens høring for Trafikplanen 2017-2032.
En plan der har vakt stor bestyrtelse i navnlig nordjyske medier. I trafikplanen lægger styrelsen blandt andet op til at droppe de gennemkørende intercitytog til Aalborg Lufthavn samt Frederikshavn og Hjørring stationer m.fl., men ved dagens samråd afviste ministeren direkte planen. Ministeren svarede klart NEJ på spørgsmålet om, hvorvidt planen var udtryk for hans egen politik. Ministeren sagde derudover, at han vil indkalde regionen og folketingets partier til forhandlinger om en endelig betjening af banen til Aalborg Lufthavn, når åbningen nærmer sig.
Rasmus Prehn udtaler: “Jeg er glad for at høre, at ministeren afviser sin egen styrelses plan for betjeningen af banen til Aalborg lufthavn og til Vendsyssel.
Det undrer mig dog meget, at ministeren tillader en styrelse at sende et forslag i høring, der strider med ikke bare hans egen politiske holdning, mens også flere gældende politiske aftaler. Det skaber jo en hel masse unødig utryghed og forvirring, og så er det jo helt hen i vejret at en masse mennesker skal tage stilling til en plan, der er helt hen i vejret og aldrig bliver til noget”.
Rasmus Prehn vil nu indkalde Transportministeren til samråd, for at redegøre for, hvorfor styrelsen sender forslag i høring, der er i strid med de gældende politiske aftaler.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Minister dumper trafikstyrelsens plan' til en bekendt