Hjerteforeningen Sæby søger indsamlere til landsindsamling

Landsindsamling, Hjerteforeningen. Brønshøj, 30/04-2017

Hjerteforeningen Sæby søger indsamlere til landsindsamling

21. februar 2018 - kl. 12:38 - af

”Saml indsamlere nok til at gå 30 ruter ved Hjerteforeningens landsindsamling søndag den 22. april og få en gratis hjertestarter til gavn for Sæby-områdets indbyggere!” Sådan lyder opfordringen fra formanden for Hjerteforeningen Sæby, Merethe Gaardbo.

”Omkring 466.000 danskere lider af en hjerte-kar-sygdom. Du kan nu være med til at indsamle midler til forskning i nye behandlingsmetoder ved at bruge 2-3 timer. Du kan som indsamler gøre en stor forskel for de 50.000 danskere, der hvert år rammes af en hjerte-kar-sygdom,” forklarer Merethe Gaardbo. De mange millioner, som Hjerteforeningen hvert år investerer i forskning, forebyggelse, patientstøtte og oplysning, stammer næsten udelukkende fra private donationer.

”Jeg håber rigtig meget, at så mange borgere som muligt i Sæby og oplandsbyerne vil melde sig og tage familie, venner og kæreste under armen og samle ind, så vi sammen kan redde liv,” lyder opfordringen fra Merethe Gaardbo. Det batter. For bare 250 kr. kan en hjerteforsker fx søge efter nye resultater i en time.

”Jo flere mennesker, der stemmer dørklokker, jo mere forskning inden for hjerte-kar-sygdomme. Men ikke kun dét. Vi ved, at det er hårdt at være pårørende, og derfor arbejder Hjerteforeningen hver dag på at skabe bedre vilkår for de pårørende, der også oplever en kæmpe omvæltning i livet, når hjerte-kar-sygdommen rammer,” udtaler Merethe Gaardbo.

1 ud af 4 dør af en hjerte-kar-sygdom. Det er alt for mange, og det gør Hjerteforeningen noget for at ændre. Derfor samles der ind til forskning i hjerte-kar-sygdom, forebyggelse af hjertesygdomme og støtte til patienter og pårørende. Vær med til at gøre en livsvigtig forskel – bliv indsamler. Hver en krone tæller.

Hjertestartere er med til at redde liv, så det gør en vigtig forskel for lokalområdet, hvis fx forældregrupper, naboer i boligforeninger, medlemmer af sports- og spejderklubber eller elever på efterskoler samler en gruppe af indsamlere til landsindsamlingen.

”Vi siger også tak til enkeltpersoner samt større eller mindre grupper, fx foreninger, veninder eller ægtepar, der vil støtte Hjerteforeningens landsindsamling som indsamlere. Enhver håndsrækning er velkommen,” slutter Merethe Gaardbo, som i den kommende tid vil kontakte en række foreninger i lokalområdet med opfordring til at deltage i indsamlingen.

Det er stadig muligt at melde sig som indsamler og bruge et par timer på en rute i en god sags tjeneste. Man kan kontakte Merethe Gaardbo på tlf. 25271204 eller tilmelde sig elektronisk på merethegaardbo@gmail.com. Man kan også tilmelde sig på indsamling.hjerteforeningen.dk.

Alle (over 18 år), der samler ind for Hjerteforeningen den 22. april, deltager i lodtrækningen om en bil af mærket Kia Rio til en værdi af 174.999 kroner. Vinderen trækkes i aftenens Hjertegalla-show fra kl. 21 på TV2 Charlie og på TV2 Play (gratis). Indsamlingsshowet byder desuden på underholdning, interviews, reportager fra indsamlingsdagen og kåring af ”Årets hjerteredder”.

Det er samtidig en nyskabelse, at en landsindsamling og et indsamlingsshow bliver afviklet samme dag. Man kan derfor i dagens løb både møde indsamlere fra Hjerteforeningen og senere runde dagen af med at se kunstnere optræde til fordel for hjerterne ved Hjertegalla på TV2 Charlie, hvor den tidligere frederikshavner Jens Gaardbo er studievært. Hjerteforeningen Sæby afvikler i øvrigt sammen med FOF Vendsyssel et foredrag med Jens Gaardbo i Manegen i Sæby Kulturhus den 12. april, og billetsalget er allerede i fuld gang.

Du kan melde dig som indsamler her

Landsindsamling, Hjerteforeningen. Brønshøj, 30/04-2017

Landsindsamling, Hjerteforeningen.
Brønshøj, 30/04-2017

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Hjerteforeningen Sæby søger indsamlere til landsindsamling' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2025 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger