På rejse ind i det absurde
…

2. februar 2018 - kl. 9:29 - af Henrik Christensen (web-redaktør)

Biblioteket i Sæby havde torsdag aften indbudt foredragsholder og tryllekunstner, den rejselystne Jesper Grønkjær, til at fortælle om sin rejse til verdens strengeste diktatur – Nordkorea.

Planen var enkel, men udførelsen svær: at rejse ind i verdens mest lukkede land og dér sprede dansk smil og humor blandt de sky nordkoreanere.

Foredraget var en unik førstehåndsberetning fra en ellers lukket verden, og som han karakteriserede sit forehavende: en rejse ind i det absurde!

”Det eneste sprog, alle taler, er smilet,” lød det fra Jesper Grønkjær, og det lykkedes da også i nogle tilfælde at komme så meget ind på livet af dele af befolkningen og kalde smilet frem – ikke mindst når han besøgte et par skoler med sin tryllekunst.

Han havde hørt så meget om had og ondskab rundt omkring i verden; det førte hans interesse over på Nordkorea. Bare forberedelserne med at få adgang til landet var enorme og tog op mod et år – ikke mindst fordi han ville medbringe sin kuffert med tryllesager.

Betonklodser og oksekærrer
”Jeg kørte med tog fra Kina, og det første man ser, er grå betonklodser og næsten ingen biler, selv om der er brede boulevarder. Jeg oplevede folk køre rundt med oksekærrer med gummihjul og længere ude på landet med metalhjul og sågar med træhjul,” fortalte Jesper Grønkjær.

Nordkorea har 10 års militærpligt for mænd og 7 år for kvinder. Langt de fleste er statsansatte, og der er næsten ingen penge i omløb og kun ganske få butikker, som vi kender det. Alt foregik tilsyneladende stille og roligt.

”Som udgangspunkt var det eneste, min rejsefælle og jeg måtte se, ting, der hylde Kim-dynastiet og landet; alt skal retfærdiggøre deres ledere.”

Da landet efter afslutningen af 2. verdenskrig og efter våbenhvilen for Koreakrigen i 1953 blev delt ved 38. breddegrad, lykkedes det landets leder ret hurtigt at få landet nogenlunde på fode igen. Det aftvang respekt – også andre steder i verden.

I dag får alle husstande udleveret et portræt af lederne til at hænge op på væggen samt en hvid klud til at tørre støv af, og der kunne forekomme jævnlig kontrol heraf. Ligeledes får alle en mærkat af ”den store leder” og hans søn, man skal bære på skulderen.

Propagandamaskine
Jesper Grønkjær betegnede systemet som en propagandamaskine. Der er undertrykkelse af befolkningen. Der er tale om en befolkning, som rent mentalt marcherer i takt. Ironi og sarkasme er forbudt ved lov. Alt handler om at nedgøre Sydkorea, Japan og USA.

”Vores guider gav hele tiden udtryk for, at de ville beskytte os. Derfor måtte vi ikke gå mange meter væk fra dem, og havde vi særlige ønsker om noget, vi gerne ville se, blev vi hver gang mødt med et svar om, at det kunne vi ikke nå i forhold til programmet,” forklarede Jesper Grønkjær. ”Vi skulle konstant præsenteres for kæmpestatuer af lederne og mausolæer for de patriotiske soldater og bukke for dem.”

Da han besøgte den første skole, fandt han hurtigt ud af, at det var for elitens børn. En imponerende skole bl.a. med eget badeland. ”Børnene gik ikke i klasser, men i delinger; jeg vil karakterisere stedet som en menneskelig zoo, hvor man marcherer i takt.”

Intet Internet
Nordkorea har intet Internet, og aviser forherliger lederne. Derfor er nyheder og budskaber udefra utrolig vanskelige at bringe ind i landet. Befolkningen opdrages til at tro, at den lever i verdens bedste land, og folk tror blindt på, hvad de hører i medierne.

Det forlyder, at der tilbage i 1990’erne var udbredt hungersnød med op mod 1 mio. døde, og fra afhoppere har Jesper Grønkjær fået indikationer af, at der findes grusomme fangelejre med mindst 70.000 indsatte og offentlige henrettelser. Nordkorea benægter officielt eksistensen heraf.

Jesper Grønkjær sluttede sit foredrag med at påpege, at måske kan nogle føle sig lykkelige i et sådant diktatur. ”Er det måske bedre at bo i et demokrati som Sydkorea, hvor selvmordsraten er den højeste i verden, eller i et vestligt demokrati med store problemer med depressioner?” spurgte han.

Hen ved 60 tilhørere fik en både fornøjelig og tankevækkende aften i selskab med Jesper Grønkjær, som er medlem af De Berejstes Klub / Eventyrernes Klub, og det var hans overordnede mission for rejsen at rejse til det lukkede land med smilet som rejsemakker. Han har bl.a. sejlet på tømmerflåde på Amazonas, besøgt kannibaler og været på kloster hos buddhistmunke ved Himalaya.

Tekst og fotos af Per Rye