Borgmesteren klippede snoren til åbningen af Ketils Madhus

Borgmesteren klippede snoren til åbningen af Ketils Madhus

2. februar 2018 - kl. 14:26 - af

Ca. et halv hundrede mennesker var mødt op til åbningen af Ketils Madhus i Hørby i dag kl. 13, og det var Borgmester Birgit Hansen også. Hun klippede snoren og holdt der efter en lille åbningstale, der lød:

”Kære alle, og mest af alt kære Tania, kæmpe, kæmpe tillykke med dit nye madhus.

Af alle steder blev du forelsket i Hørby, og sådan er det med kærlighed. Den kan åbne nye døre, dens veje er uransagelige. Den kan føre folk, til steder de ikke troede, de skulle hen.

Som borgmester er jeg rigtig glad for, at du har valgt at lægge dine passioner her i Hørby. For Hørby er et godt bette sted. Og jeg er sikker på, at dit koncept passer godt ind i byen.

Æg, bacon og frikadeller, gode gammeldags retter til en billig pris. Smørrebrød med fintskåret pålæg og store lækre sandwich – det bliver godt.

Mon ikke rygtet om dit madhus vil sprede sig vidt omkring. Jeg er sikker på, at det bliver et trækplaster for alle dem, der hver dag runder Hørby.

Pendlere og håndværkere vil tage tage madpakken med under armen, når de suser forbi på vej til arbejde. Elever fra ungdomsskolen vil slå sig ned og hygge sig med cola og pommes frittes, og hr. og fru. Hørby vil hente dagens ret, for at slippe lidt let hen over madlavningen.

Jeg ved, at du har slidt i det, for at få madhuset klar til i dag. Det har været et stort arbejde, for du har bygget om og sat i stand, og du har lavet aftaler med gode, lokale håndværkere og producenter.

Der har været mange ting, der skulle falde i hak, men nu hvor vi står her, kan vi tydeligt se, at det har været det hele værd.

Tania – jeg håber du føler dig velkommen i Frederikshavn Kommune, eller må du sige til, for vi har et udtryk, der lyder, at vi gerne vil være gode værter. Og det gør vi alt for at leve op til.

Du er en spændende person, der har prøvet det meste. Du er eventyrer og du er modig. Du tør gribe chancerne når de opstår. Det kan vi godt lide i vores kommune.

Og i vores kommune er vi altid glade for nye virksomheder, for det skaber vækst og liv, til glæde for os alle sammen.

Held og lykke med Ketils Madhus”.

I dag er der reception, og der vil være åben til kl. 21. På mandag går det så for alvor løs, når forretningen åbner kl. 5.30.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Borgmesteren klippede snoren til åbningen af Ketils Madhus' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2025 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger