
Dejlig fødselsdagsgave fra kommunen til Jacob Jensen
31. januar 2018 - kl. 12:50 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
I dag onsdag bliver Jacob Jensen, forpagter af restaurationen, Havnen 12F i Sæby og ejer af Jacobs Fiskerestaurant i Sæby, 50 år – stort tillykke.
Da avisen kontaktede Jacob, for at ønske tillykke, stod han med hænderne i ”fiskene”, der er ikke tid til at ligge på den lade side, selv om man har fødselsdag, og så endda på den rund dag.
Jacob har, ud over dejlig morgenhygge med familien, fået en dejlig fødselsdagsgave. I går gav Frederikshavn Kommunes Plan- og Miljøudvalg nemlig tilladelse til, at der kan opføres terrasse/altan i tilknytning til eksisterende restaurationslokaler.
Han har overtaget den tidligere restaurant Frank’s og ønsker at opføre en altan på 1. sal for at forbedre forholdene for restaurantens gæster, da de eksisterende terrasser har ringe forhold med hensyn til sol og vind.
”Det er en dejlig fødselsdagsgave”, siger Jacob, og da vi spørger om, hvordan dagen ellers skal fejres, siger han: ”Jeg har inviteret mine forældre og mine brødre på Frida i Frederikshavn, det har tidligere været min, så der tager vi op hele familien. Ellers skal der ikke gøres noget særligt ud af dagen, det er jo kun papiret der fortæller, hvor gammel man bliver. Jeg føler mig ikke som en på 50”.
Jacob slutter med at beklage det dårlige vejr, det skulle blive bedre i morgen, når der er andre, der har fødselsdag.
Endnu engang stort tillykke med den runde dag fra medarbejderne på SaebyAvis.dk.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Dejlig fødselsdagsgave fra kommunen til Jacob Jensen' til en bekendt