Jubilæumsfest i Ældre Sagens sangkor

Jubilæumsfest i Ældre Sagens sangkor

30. januar 2018 - kl. 0:05 - af

Alle interesserede er velkommen, når Ældre Sagens Sangkor Sæby indbyder til jubilæumsfest i et par eftermiddagstimer lørdag den 10. februar i Manegen, Sæby Kulturhus.

Der er udsendt særlig invitation til beboere på ældrecentre og plejehjem i den tidligere Sæby Kommune, men det understreges, at alle interesserede er meget velkomne.

Jubilæumsfest vil byde på underholdning både af det jubilerende kor og af Ældre Sagens Sangkor Frederikshavn. Desuden bliver der fællessang under ledelse af orkestret ”Disharmonisterne” fra Sæby, ligesom det jubilerende kors leder, sopranen Dina Flyvbjerg Ledet vil underholde med solonumre.

Der vil også blive budt på en forfriskning og fælles kaffebord.

Starten
For 15 år siden tog en gruppe sangglade medlemmer af Ældre Sagen i Sæby initiativ til at starte et sangkor som et dagtilbud til alle, der ønsker at dele deres sangglæde med andre.

Koret startede med Knud Larsen som formand. Han varetog formandsposten frem til sin død i 2015. Med i korets første bestyrelse var også kassereren Svend Aage Søborg, Gundel Haslund og Knud Larsens hustru, Esther Larsen.

Esther Larsen har i øvrigt været og er stadig en uvurderlig støtte for koret i kraft af det store arbejde, hun har lagt både som korets pianist og organisator samt ikke mindst som tovholder for korets traditionelle julekoncert i Hørby Kirke.I øvrigt har koret stadig en god håndfuld medlemmer, der har været med fra dag et og som stadig er aktive i koret.

Fra starten i 2003 var Ingrid Puntabyrgi korleder. Hun fortsatte med stort engagement hvervet indtil for fire år siden. Korets nuværende dirigent er Dina Flyvbjerg Ledet. Vej jubilæet er korets formand Carsten Kirkegaard, og bestyrelse består desuden af Elin Christiansen, Betty Holmene og Hans Erik Nielsen.

Sangglæden
Korleder Dina Flyvbjerg Ledet har i øvrigt forkortet korets navn til ÆSK-koret. Det tæller ved jubilæet 33 medlemmer.

Korets repertoire er hentet fra den danske sangskat af salmer og sange, men også nyere rytmiske sang og enkelte svenske og tyske sange øves der på.

Korets giver typisk omkring en halv snes koncerter om året. De afvikles både i kirker og ældrecentre foruden i Det Musiske Hus i Frederikshavn, Voersåhallen og Sæby Bibliotek m.v. Korets formål er stadig som beskrevet i vedtægterne ”at samle seniorer, der har det til fælles, at de gerne vil dyrke sangerglæden på et uhøjtideligt niveau i en sluttet kreds og gerne optræder i ukommerciel sammenhæng i sluttede forsamlinger, fastslår korets formand, Carsten Kirkegaard.

Han glæder sig over, at nogle af kormedlemmerne har været med fra starten:- Det er et godt bevis på, at sangglæde er medvirkende til sundhed, livslyst og indhold i hverdagen, siger Kirkegaard.

Men korledelsen ser gerne, at der kommer nye til. Interesserede kan gratis komme og deltage et par gange på øvedagene for at se, om det har deres interesse. Prisen for en hel sæson er beskedne 600 kr. Der er ingen krav om nodekendskab for kormedlemmerne, der på øvedagene også får tid til at råhygge sig under kaffepausen.

 

 

 

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Jubilæumsfest i Ældre Sagens sangkor' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER