
Vil du være medlem af Sundhedspanelet?
27. januar 2018 - kl. 9:26 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Hvis du vil være medlem af Frederikshavn Kommunes Sundhedspanel, er det nu, du skal tilmelde dig.
Frederikshavn Kommunes Sundhedspanel søger netop nu 4 nye medlemmer blandt borgere i kommunen. Du har mulighed for at melde dig til panelet efter først-til-mølle-princippet.
Sundhedspanel kan du biddrage med din mening om sundhedsrelaterede emner og være med i diskussioner om sundhed. Eksempelvis var Sundhedspanelet samarbejdspartner ved udarbejdelsen af kommunes nye sundhedspolitik – Sundhed med lyst til livet.
Vil du være med i Sundhedspanelet?
Send en mail til mskr@frederikshavn.dk med navn, mailadresse og telefonnummer. Fristen er onsdag den 28. februar 2018.
Sundhedspanelet skal bestå af en lang række kompetente medspillere til Frederikshavn Byråd og Sundhedsudvalg indenfor sundhedsområdet. Bl.a. udpeges et medlem fra Distriktsudvalget, fra diverse råd: Ældrerådet, Handicaprådet og Integrationsrådet, patientorganisationerne, handicaporganisationerne, boligforeningerne, praktiserende læger m.fl.
Sundhedspanelet afholder to årlige møder med Sundhedsudvalget – et dialogmøde med udgangspunkt i Sundhedspolitikken og et temamøde, som er mere udviklingsorienteret.
Læs kommissorium for Frederikshavn Kommunes Sundhedspanel her
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Vil du være medlem af Sundhedspanelet?' til en bekendt