
Arne Boelt ny formand for KKR Nordjylland
27. januar 2018 - kl. 13:19 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Arne Boelt skal de næste fire år være formand for et fælles-kommunalt udvalg for alle Region Nordjyllands 11 kommuner. På et konstitueringsmøde i udvalget overtog Arne Boelt (S) posten efter Mogens Gade (V), borgmester i Jammerbugt Kommune. Dermed byttede de to borgmestre pladser i udvalget, idet Arne Boelt de seneste fire år har haft titel af næstformand, mens det de næste fire år bliver Mogens Gade, der får den post. KKR Nordjylland oplyser, at valget skete i fuld enighed på tværs af partigrupperne.
KKR Nordjylland er et udvalg sammensat af de 11 borgmestre samt 11 kommunalbestyrelsesmedlemmer fra de nordjyske kommunalbestyrelser. Udvalget har til formål at fremme og drøfte de fælleskommunale interesser for de 11 kommunalbestyrelser, særligt inden for sundhed, socialområdet og specialundervisning, vækst, erhverv, regional udvikling, beskæftigelse, uddannelse, kollektiv trafik og infrastruktur, skriver TV2 Nord.
På mødet i KKR Nordjylland blev der også valgt kommunalpolitikere til lang række politiske poster – blandt andet til Det Regionale Vækstforum, Nordjyllands Trafikselskab, Væksthus Nordjyllands bestyrelse og diverse samarbejdsudvalg på sundhedsområdet.
Kilde: TV2 Nord
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.




Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Arne Boelt ny formand for KKR Nordjylland' til en bekendt