Sæby HK er stadig ubesejrede i år
23. januar 2018 - kl. 11:16 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Topopgøret i kvindernes 2.division i håndbold sluttede efter en dramatisk afslutning uafgjort.Det skete, da gæsterne fra Aalborg HK 10 sekunder før tid fik tilkendt et straffekast, som sikkert blev omsat til et mål. Kampen set under et, nok et resultat Sæby-pigerne kunne være mest tilfredse med. Det var nemlig Aalborg HK, som førte i de første 55 minutter af kampen.
Gæsternes største føring var ved 23-18 midtvejs i 2.halvleg. Hjemmeholdet fik justeret forsvarsspillet, scorede på er par hurtige contraer, og Nataline Olsens stregarbejde skabte plads til Maja Drud Nielsen og Lykke Frihauge.
Godt 3 minutter før tid kom Sæby foran for første gang ved stillingen 27-26. Aalborg HK fik udlignet, men 40 sekunder før tid scorede Maja Drud Nielsen til 28-27. Det lignede en ny sejr på en god slutspurt, men dommerne valgte at dømme straffekast til Aalborg, i stedet for angrebsfejl, 10 sekunder før tid.
Aalborg HK er et af 2.divisions mest rutinerede hold og nedrykkere fra 1.division. Det kan stadig spores i holdets tempo og hårdhed, hvilket var med til at skabe en intens kamp.
– Det var en tempofyldt kamp, hvor vi hang lidt efter i starten af begge halvlege, men kom stærkt tilbage mod slutningen af begge halvlege, fortæller Sæby HKs træner Morten Arvidsson.
– Pigerne viste endnu engang flot moral, gav aldrig op og blev ved med at spille vores chance. Synes virkelig vores relativ unge hold har udviklet sig meget på det punkt, hvilket sikrede os endnu et point, mente Arvidsson efter sejren.
Sæby HK vandt torsdag aften 40-13 i landspokalturneringens 4.runde på udebane mod Støvring, så holdet er stadig ubesejret i de første 4 kampe i 2018.
Målscorer for Sæby HK: Lykke Frihauge 10, Maja Drud Nielsen 6, Josephine Jessen 3, Camilla Jessen 3, Pernille Bastian 2, Malene Mølholt 2, Sabina Bruun 2.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Sæby HK er stadig ubesejrede i år' til en bekendt