
Fødselsdag på SaebyAvis.dk
…
22. januar 2018 - kl. 12:27 - af Henrik Christensen
I dag mandag er det 8 år siden, 2 mænd sad på adressen Vestergade 20 og svedte foran computeren, eller retter den ene svedte, mens den anden forsøgte at finde stof til den første udgave af netavisen SaebyAvis.dk.
Fra ”storebror” i Skagen var skabelonen lånt, så der skulle nu fyldes det stof og indhold ind på siderne, der skulle få avisen til at fremstå 100 % lokal. Kl. 10.45 blev der meldt klar, og avisen blev lagt online.
Hvad skulle vi da finde på af spændende historier, jov, man kan jo altid starte med at skrive lidt om sig selv. Som sagt så gjort, vi var igang. Ingen kunne vide på denne snedækkede vinterdag, at det også ville blive dagen med den første rigtige historie fra marken. En svinestal på Røllenvej i Syvsten var kolapset pga. snemasserne, og der var både mennesker og dyr i fare.
Nu var vi rigtig i gang, og siden er det blevet til ikke mindre end 16.833 artikler og 3.269 kommentarer fra jer læsere på disse indlæg.
Vi er lidt stolte, og glæder os hver dag til at formidle store som små nyheder fra lokalområdet med jer. Tak til alle skribenterne, meddelerne, læserne og ikke mindst annoncørerne for jeres store opbakning og derigennem et fantastisk samarbejde.
SæbyAvis.dk er kommet for at blive, og i 2018 vil der igen ske nye tiltag, som vil gavne alle vores læsere. Dette kan vi snart løfte sløret for, så husk at kigge med.
Vi er her fortsat 365 dage om året, 24 timer i døgnet.
Rigtig god mandag og endnu engang tak!
Henrik Christensen, Webredaktør
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Fødselsdag på SaebyAvis.dk
...' til en bekendt