Håndholdt telefoni skal koste klip

Håndholdt telefoni skal koste klip

20. januar 2018 - kl. 11:30 - af

Skærpede straffe for at tale i håndholdt telefon, læse SMS’er eller være på sociale medier, mens man kører bil. Regeringen og Dansk Folkeparti er blevet enige om at skærpe regler og straf for at bruge mobilen og andet håndholdt udstyr, mens man kører bil. I dag koster det “kun” en bøde på kr. 1.500 for at tale i håndholdt telefon. I fremtiden skal det også koste et klip i kortet.

Samtidigt bliver forbudet gjort teknologineutralt, så det gælder alle håndholdte enheder som tablets, bærbare computere og GPS.

Dansk Folkeparti støtter regeringens forslag, så der er allerede sikret et flertal for forslaget, som transportministeren fremsætter i efteråret. Transportminister Ole Birk Olesen (LA) forventer, at bilister vil tage håndholdt telefoni mere alvorligt, hvis de riskerer et klip i kortet udover bøden på 1.500 kr. Får man tre klip i kortet inden for tre år, skal man op til en ny teori- og køreprøve. Består man ikke begge, mister man kørekortet. For mange kan det blive en alvorlig affære, da det kan være umuligt at passe sit job uden kørekort.

Den socialdemokratiske transportordfører Rasmus Prehn støtter regeringens og DF’s forslag, men vil ikke lægge sig fast på, om det skal koste et klip i kortet, eller om en indkomstafhængig bøde, kunne være løsningen i stedet.

Fald i antal sigtelser
Forslaget kommer selvom der er sket et fald i antallet af sigtelser for at benytte håndholdt mobil. Fra 2015 til 2017 er der sket et fald fra godt 41.000 sigtelser til knap 20.000 – altså godt en halvering.

Regeringen fremsætter et lovforslag til efteråret.

Uopmærksomhedskampage
Uopmærksomhed spiller ind i hver tredje dødsulykke i trafikken. Det sætter Rådet for Sikker Trafik og Forsikring & Pension fokus på uopmærksomhed i trafikken i den landsdækkende kampagne ”Kør bil, når du kører bil”. Kampagnen starter mandag 22. januar.

For at se om trafikanterne har “lyttet og lært”, følger politiet op med en kampagne hele uge 6. Udover håndholdt mobiltelefoni vil politiet have fokus på bl.a. slingrende kørsel, vognbaneskift på motorvej uden brug af blinklys, overskridelse af spærreflader, manglende signalgivning og lignende “unoder”.

Uopmærksomhed skyldes ikke, som mange fejlagtigt tror, ting uden for bilen. 70% af de ting, der tager opmærksomheden findes i bilen. Det kan f.eks være at:

  • du taler i telefon eller læser/skriver SMS
  • du indstiller GPS eller radio
  • du samler ting op fra gulv eller handskerum
  • du spiser eller drikker
  • du tager dig af urolige børn eller taler med dine medpassagerer
  • du har tankerne et helt andet sted eller er stresset

Konklusion: Kør bil, når du kører bil.

Kilde: Rådet for Sikker Trafik og DR

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Håndholdt telefoni skal koste klip' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2025 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger