LandboNord: Forsvar mod ulveangreb

LandboNord: Forsvar mod ulveangreb

19. januar 2018 - kl. 0:45 - af

Vi skal have mulighed for at forsvare vores husdyr, men tanken om at vi skal gøre det ved at hegne alle vores husdyr ind med ulvesikkert hegn, er ren utopi.

Den 14. december blev en ulv fanget på et vildtkamera i nærheden af Ålbæk, og søndag den 7. januar blev en nyfødt Simtahler-kalv endnu et offer for en ulv i Vendsyssel. Hændelsen skete på en gård nær Hørby, kun to hundrede meter fra beboelsen, hvilket har påvirket landmanden meget. En vildtkonsulent har efterfølgende besøgt gården, og han kunne konstatere, at der er tale om et angreb fra en ulv.

Jeg mener ikke, at vi kan leve med en ynglende bestand af ulve i vores natur, hvis vi ikke har mulighed for at kunne forsvare vores husdyr.

Ulven har været væk fra Danmark i 200 år, men siden 2012 er der observeret ulve flere steder. I sommeren 2017 blev det konstateret, at vi har ynglende ulve i Nordvestjylland. Siden ulvens tilbagekomst har adskillige får og andre husdyr måtte lade livet, og de overlevende dyr er meget påvirkede af mødet med rovdyret. Det stresser dem rigtig meget.

Ulven er totalt fredet gennem Bernkonventionen fra 1979 og EUs habitatdirektiv fra 1992. Det betyder, at man IKKE må forsvare sine husdyr, ikke engang hvis man overværer et angreb, må man nedlægge ulven. Jeg er ikke sikker på, at det helt var intentionen, da man indførte disse fredninger, at ulven skulle udbredes i tæt befolkede områder.

Derfor må reglerne kunne ændres, så de passer til situationen i dag.

Hvis vi ikke kan få opbakning til det i EU, er Danmark nødt til at gå enegang og indføre særregler, så det bliver muligt for landmænd at sikre husdyrene mod drab og grov mishandling.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'LandboNord: Forsvar mod ulveangreb' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2025 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger