
Arkitekt og designer søger efter nye rammer
14. januar 2018 - kl. 0:28 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Hos Sæbyarkitekten Michael Morell er der travlhed på kontoret. Som arkitekt på nogle af Danmarks dyreste enfamiliehuse, arbejder Michael langt uden for Sæby’s bygrænse.
Han er på vej til Sydafrika, for at afleverer de sidste streger på et stort enfamilieshus til en af de udenlandske kunder, og er lige kommet hjem fra Canada, efter en inspirationstur i Toronto. En tur som konverteres til fantastisk arkitektur i kommende projekter, projekter som også kommer til at ligge i Sæby.
De sidste tegninger bliver i øjeblikket lavet i et enfamilieshus i Vedbæk, hvor grund og byggebudget overstiger 35 millioner, så projekterne og kunderne er ganske spredt.
Men selvom Michael i øjeblikket arbejder i Silkeborg, Holstebro, Aars og København, glemmer han ikke sin højelskede by – Sæby. Han studerer samfundet, turismen og selvfølgelig arkitekturen, og kæmper for at Sæby også kommer på landkortet med moderne arkitektur, og bruger mange kræfter på at vise, hvad arkitekturen kan gøre for udtrykket i en by som Sæby, både ifht. turismen og lokalsamfund.
”Sæby er min by. Jeg elsker at bo her. Selvom vi rejser og arbejder rundt i verdenen, er det fantastisk at komme hjem. Selvom jeg kan placerer min forretning, hvor det skal være, er det Sæby der giver mig ro. Jeg er solidt plantet i den jyske muld, og mener ikke, der findes et bedre sted for mig og min familie”
Sammen med sin kæreste designer Pernille Frigga – Frigga Design, søges der efter nye rammer i Sæby. Et sted hvor de kan være sammen i fremtiden i et kreativt miljø med deres nye designkoncept/designstudio.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Arkitekt og designer søger efter nye rammer' til en bekendt