Når drømme bliver til virkelighed

Når drømme bliver til virkelighed

3. december 2017 - kl. 0:09 - af

Mange mennesker ligger inde med drømme og aspirationer om, at beskæftige sig med hvad de holder af. Ligeledes har vi som oftest, interesser som vi sjældent får dyrket, og talenter vi aldrig opdager og bruger. Heldigvis er mulighederne for at opdage og bruge vores egne evner både flere og bedre end nogensinde før.

Mange institutioner, specielt gearet imod unge, er begyndt at tage personlig udfoldelse og kreativ udvikling som en seriøs del af dagsordenen. Steder såsom Hørby Efterskole og Frederikshavn Ungdomsskole forsøger at give ungdommen de midler, de skal bruge for at kunne finde deres egen vej frem. Derudover er der kultur at opleve ved Nordjyllands Kystmuseum og hyppige kunstudstillinger ved Sæby Bibliotek. Disse kan virke som et effektivt springbræt for håbefulde kunstnere.

Netop et springbræt er vigtigt. Disse muligheder fostrer passion, og passion er, hvad der i sidste ende vil hjælpe de håbefulde til at opnå deres ambitioner. Måske er vore lokalsamfund små, men viljen er stor, og det er ikke svært at finde stolthed i det engagement, og den ”drive” der stræbes efter.

Hvad de lokale vil, de lokale kan. Se blot på mennesker som Joakim Mæhle fra Østervrå, der som 19-årig landede fodbold-kontrakt med AAB. For nyligt blev han solgt til den Belgiske fodboldklub ”KRC Genk”, der så sent som i 2013 vandt den Belgiske pokalturnering. Mon ikke han blev fortalt, at han brugte alt for meget tid på at løbe rundt og spille boldt?

Måske fostrer de små samfund ikke kun talent, men tiltrækker det også. Forsangeren for den kendte rockgruppe Nephew, Simon Kvamm, har nemlig slået sig ned ved Klitmøller. Som stof til eftertanke kan det tænkes, at områder med små befolkninger har mindre social konformitet, eftersom befolkningen ikke går hinanden op og ned af nakken hele tiden. Derfor bør det ikke komme som nogen overraskelse, at mange dygtige kunstnere, spændende tænkere og ”Self-made”-individer både kommer fra, og drages til, små byer og områder. Når man finder en alternativ vej, finder man ofte sin egen vej, og det skal fostres.

Det er ikke svært at finde alternative talenter i Nordjylland. På poker-scenen har Sindals Morten Jensen flere gange formået at gøre sig bemærket. Først ved World Series of Poker turneringen tilbage i 2005 og også ved European Poker Tour i 2016, et event der tiltrak både deltagere og tilskuere rundt omkring i Europa. Morten nåede til Dublin, hvor han blev besejret af Israeleren Or Hadad.

Når nu succes gennem hobby og passion er på tunge, så kan man ikke undgå at nævne det sjoveste, mest underlige, og mest inspirerende eksempel af dem alle. Cold Hawaii! er som snydt ud af næsen på en ung Californisk surfer-dude, og har med ren passion, ambition og gåpåmod formået at gøre surfing og vandsport til et fast indslag herhjemme i Danmark. Dette indebærer bl.a. verdensmesterskaberne i Windsurfing i Klitmøller. Det siges, at områdets unikke muligheder for Windsurfing blev opdaget helt tilbage i 1981 af en tysk Windsurfer. Gennem halvfemserne tiltrak området et stigende antal surfere, der havde hørt rygter om området. Navnet ”Cold Hawaii” opstod naturligt blandt de til strømmende og er nu navnet på et af de mest kendte områder og mesterskaber indenfor sporten.

Alt i alt er det historier som disse – dem om succes og om åbne muligheder, der skal findes og gribes – som gavner både den enkelte og lokalsamfundet. I en tid hvor det er let at vrisse af hinanden og nemt at lægge fokus på problemer, er det nogle gange vigtigt at være stolt over, hvad der allerede er – stolt af de muligheder og den passion lokalsamfundet fostrer, og de entreprenører, der skabes. For hvad vi skaber, er hvem vi er.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Når drømme bliver til virkelighed' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER